Martin Frederik Larsen udførte i 1916 denne radering af Jens Eyberts Plads i Dragør.
M.F. Larsen var xylograph, kemigraf, tegner og raderer og i begyndelsen af det 20. århundrede storproducent af raderinger med kendte og elskede motiver fra ind- og udland.
De små billeder har og hænger stadig rundt om i mange hjem i både Danmark og i udlandet, men hvem var M. F. Larsen egentlig? Det spørgsmål har mange stillet sig gennem tiden, uden at finde svar. Men et fotografi indleveret til Dragør Lokalarkiv, viste sig at føre frem til en helt særlig familiehistorie.
Fotografiet forestillede en kommode, der i 1930, havde fået indlagt et motiv af Jens Eyberts Plads i Dragør på toppen – i intarsia. Snedkeren boede i Nykøbing Mors og havde aldrig sat sine ben i Dragør, men formentlig i bryllupsgave fået en lille radering med motivet. En sød historie med besked om, at kommoden nu står i Bagsværd med raderingen hængende på væggen ved siden af. Se motiver på kommoden på billedet herunder.
Historien blev bragt i Kikkenborgen 2017 (årbogen for Dragør Lokalarkiv) – og så skete der noget. En lokal beboer viste sig at kende til M.F. Larsen, fordi hendes far havde haft købmandsforretning på Frederikssundvej 96 i København og i ejendommen boede en festlig fyr ved navn M.F. Larsen. Flere af F.M. Larsens små billeder er stadig i hendes families eje, bl.a. også motivet med Jens Eyberts Plads.
Hvor kom Larsen fra?
Historien om F.M. Larsen er en klassisk historie om indvandringen fra land til by i slutningen af 1800-tallet, hvor industrien i København havde brug for arbejdskraft.
M.F. Larsens far, Frederik Larsen er født i 1844 på Bonderup Old i Skibby Sogn, Horns Herred. Hans far var husmand og skrædder.
I 1869 gifter Frederik sig med Ane Marie Christiansen i kirken i Kyndby, hvor hun er født i 1845. Ægteparret rykker hurtigt til København, hvor de i 1872 får deres første barn. Senere kommer der tre mere til, med Martin Frederik som den sidste i 1881.
Frederik Larsen arbejde nu som arbejdsmand, blev pakhusformand på sukkerraffinaderiet i Larsbjørnstræde og sluttede sit arbejdsliv som arbejdsmand ved De Danske Sukkerfabrikker.
Martin dør som 72-årig i 1917. Hustruen Ane Marie er hjemmegående og dør i 1932 efter at have været enke i 15 år. Det må have gået familien godt økonomisk, for de har kun boet på ganske få adresser, hvor den københavnske arbejderbefolkning ofte skiftede bolig mellem byens for- og baghuse, afhængig af økonomisk formåen.
Ægteparret fik også deres sønner godt i vej. Johannes Valdemar blev smedesvend, Hans Christian blikkenslager, Marius snedkersvend og Martin Frederik xylograph, kemigraf, senere også raderer og tegner.
M. F. Larsen som kunstner
Martin Frederik Larsen blev født i Absalonsgade på Vesterbro i 1881 og flyttede som 17-årig sammen med forældrene til Studiestræde. Her bor familien stadig, da han i november 1903 gifter sig med Lavra Petra Nielsen fra Frederikssund. Vielsen foregår i den lokale kirke, Vor Frue Kirke i København, i november 1903. Det unge ægtepar når lige at få egen lejlighed i Larslejstræde inden deres første barn bliver født i april 1904.
Martin Frederik var i 1901 startet som xylograph hos firmaet Hendriksen i Stormgade og i 1906 er han ansat som kemigraf ved Chs. Hansens Reproduktionsanstalt i Pilestræde – en ansættelse han fortsætter med indtil omkring 1921. En trofast medarbejder, der i denne periode begynder at producere små raderinger.
Der har været spekuleret på, om M.F. Larsen var en omrejsende kunstner, da hans motiver er fundet i både Danmark, Tyskland og England. Med sit faste arbejdsforhold, har det nok nærmere været postkort og fotografier, der har givet M.F. Larsen inspiration til bl.a. motiver fra Samsø, Tønder og Fredericia. Et motiv af en bro over en engelsk kanal, som han både har malet og raderet, stammer formentlig også fra et postkort. Men ellers er det motiver fra hans nærmiljø som Vor Frue Kirke, Rosenborg Slot, Den lille havfrue, Frederiksberg Have og Frelser Kirke, der er afbildet. Samt motivet af Jens Eyberts Plads i 1916.
Ægteparret Martin Frederik Larsen og Lavra Petra flytter fra Larslejstræde, først til Frederiksberg, herefter til Sundby og Brønshøj, for i 1911 at flytte ind på Frederikssundsvej 96A, 4. tv. Ægteparret fik tre døtre, født i hhv. 1904, 1907 og den sidste i 1917, mens de boede på Frederikssundsvej 96.
Få år efter M.F. Larsen havde produceret den lille radering af Jens Eyberts Plads, får købmand Berggren, søn af sadelmager Lars Berggren i Sønderstræde i Dragør, købmandsforretning i ejendommen på Frederikssundsvej og flytter selv ind i en af lejlighederne sammen med sin familie. På det tidspunkt var den lille radering med Jens Eyberts Plads for længst produceret, men her har i hvert fald været et godt samtaleemne til de festlige komsammener i ejendommen.
Hvad bragte Larsen til Dragør?
Men hvorfor så en radering af Jens Eyberts Plads i Dragør? Sandsynligheden for at M.F. Larsen har været på besøg i Dragør og ved selvsyn har besøgt den fine plads midt i byen, er stor.
Hans arbejdsgiver, Chs. Hansen, var netop den Charles Hansen, der som cyklist havde været på udflugt til Dragør i 1901 og straks faldt for byens uspolerede idyl.
Charles Hansen indlogerede sig straks på Strandlinien, men da han efter syv år på adressen syntes, at byens gæs larmede for meget og byens drenge knuste hans ruder fordi han ikke var en ægte dragø’er, så købte han en stor grund nord for byen, hvor han byggede et af byens første og meget store villaer, Fyrbakken (billedet herover).
Charles Hansen elskede Dragør, hvor han kunne udfolde sig frit i den store natur, til stor undren for byens lokale beboere. Charles Hansen har beskrevet livet på Fyrbakken i sine erindringer, og mon ikke han også har fortalt sine medarbejdere om denne skønne plet på jord. F.eks. blev der holdt store Sankt Hans fester på Fyrbakken, her har M.F. Larsen måske også deltaget.
Hanne Bendtsen