Forfatteren Henrik Pontoppidan med familie var blandt de første sommergæster i Dragør. Han var her i sommeren 1889, og i august skrev den lokale avis om hans besøg.
De boede i ”Tulipanhuset” i Zytfensgade hos den pensionerede lods Rasmus Jacobsen Jans og hans hustru Hanne Jensine.
Måske var hans tanke med besøget, at han her kunne skrive sin roman ”Muld” færdig, men det blev ikke rigtig til noget. Den 1. august skriver han til sin forlægger: ”Bogens Personer og Begivenheder løber rundt i min Hjærne, såsnart jeg begynder at tænke på den; og jeg føler, at jeg, for ikke at ødelægge den, må lade den hvile en Stund.”. Pontoppidan har allerede fået et forskud for bogen, som han tilbyder at betale tilbage.
”Muld” udkom først to år senere, men i mellemtiden fik Pontoppidan skrevet avisartikler – blandt andet om hans oplevelser i Dragør.
I Kjøbenhavns Børs-Tidende 9.8.1889 skriver han under pseudonymet ”Urbanus”om byen:
”Jeg boer her i en lille By, der er en snurrig Blanding af Købstad, Fiskerleje og Landsby. Gaderne er brolagte, og der er saa mange af dem, og de fleste er saa smaa og snævre og fletter sig saaledes ind i hinanden, at en vis Del af Byen danner en fuldkommen sindsforvirrende Labyrint, om hvilken det herude fortælles, at endog gamle Dragørboere til Tider kan løbe vild i den, selv om de ikke netop kommer fra en af Gæstgivergaardene.”
At Pontoppidan er blandt byens første turister, viser hans opfordring til, at københavnerne burde bruge Dragør som udflugtsmål i stedet for at tage til Nordsjælland. Han skriver:
”Det er besynderligt, at landliggende Kjøbenhavnere ikke forlængst har kastet sig graadige over denne Plet. Jeg siger det ikke, fordi jeg savner dem, skønt jeg kunde unde de Stakler, der hver Sommer pakker sig sammen indtil Kvælning paa begge Sider af den morderiske Strandvej, at røre Albuerne en Ugestid her i Dragør. Her er saa fredeligt, saa friskt og fornøjeligt, og Beboerne paastaar, at i ingen By i Danmark bliver Folk saa gamle som her.”