Af Christian Clausen
Jens Valdemar Theilgaard blev født den 21. november 1922 og døde den 3. august 2010, knapt 88 år gammel.
I ungdommen var han i tømrerlære, sejlede og tilbragte også en tid i Sverige under Besættelsen. Efter hjemkomsten uddannede han sig ved Kunstakademiet til arkitekt og boede herefter størstedelen af sit liv i Dragør. Her deltog han i lokalsamfundets kulturelle liv, ikke mindst i slutningen af 1950’erne, hvor han var med i kampen om at bevare lodstårnet, hvilket heldigvis kronedes med held.
I 1950’erne forestod han bygningen af otte identiske huse på Sdr. Røsevej på Dragør Sydstrand, som for størstedelen blev til ved, at husejerne agerede selvbyggere efter arbejdstid og i weekenden.
Grundene var velvalgte, grænsede direkte ud til tjørneengen og med pragtfuld udsigt over Øresund. Husene var på 85 m² med fuld kælder. De blev bygget i det relativt nye materiale gasbeton og fik røde tegltage. Theilgaard boede selv i et dem (nr.6) i mange år med sin hustru og tre børn.
Herudover fungerede han som arkitekt på nogle værksteds- og industribygninger og en butiksrække på Kirkevej, hvortil kom en række til- og ombygninger af eksisterende huse. Han fungerede også som vurderingsmand for brandforsikringsselskaber og som syns- og skøns-mand for arkitektforeningen i tvistigheder mellem bygherre og arkitekt, hvor han ofte tog den ”svages”, altså bygherrens, parti.
Af natur var Theilgaard stejl og kompromisløs, og han fremkom gerne med sin uforbeholdne og ofte meget kontroversielle mening om dette og hint, hvilket nok isolerede ham noget overfor omgivelserne, ikke mindst kollegerne.
Det er givet, at han fandt ro, når han tegnede, og det er da også den store samling tegninger af lokale motiver, han vil blive husket for.
Primært er det den gamle by i Dragør, han har portrætteret, men der er også tegninger fra Sydstranden, Store Magleby, Tårnby, Kastrup og ikke mindst Saltholm, hvor familien havde en hytte, da hans hustru var af gammel Tømmerupslægt, som havde adgang hertil via Saltholm ejerlaug. Her fik han også lejlighed til at pleje sin glæde over Saltholms særprægede natur med dens sparsomme bebyggelse og rige fugleliv.
Tegningerne blev til i løbet af de 40-45 år, han boede i Dragør. De var alle 32 × 44 cm store og tegnede med tusch. De bærer præg af en arkitekts hånd og er umådeligt omhyggelige såvel i proportionerne som helt ned i detaljen. Motiverne er velvalgte og indfanger Dragørs særpræg, og har en lethed i strøget, der til overmål fanger stedets stemning og ånd.
Tegningerne er lavet på stedet, hvor Theilgaard sad på en lille trebenet taburet og tegnede. En tegning kunne tage flere dage at lave, hvad man også kan forstå, når man ser på dem.
De blev reproduceret i en af Københavns store special-forretninger (Tutein & Koch) formentlig ved det, man kalder zinkografi. Foruden en reproduktion af selve tegningen fik han den samtidig produceret i en mindre kortstørrelse (21 × 10,5 cm), der som dobbeltkort blev solgt ved juletid fra øens boghandlere, især fra den lokale boghandel i Dragør, der ikke eksisterer mere.
Kortene nåede også helt ind til Den Permanente på Vesterbrogade i København, der på den tid var en af de førende butikker for dansk kunsthåndværk og industri.
Omkring 1980 holdt Theilgaard i hvert fald én udstilling inde i København, som vistnok blev gentaget her i Dragør.
Omkring 1990 flyttede Theilgaard til et sommerhus, han havde haft gennem mange år ved Svinkløv i Vendsyssel. Så vidt vides lagde han tegnepennen på hylden og levede ensomt og beskedent de sidste tyve år af sit liv, med få afstikkere til hovedstaden og Dragør.
Livet igennem forblev han, efter datterens udsagn, overmåde pedantisk på alle områder, og selv brændesavning kunne udvikle sig til et studium i akkuratesse.
Artiklen har været publiceret i Kikkenborgen, april 2014.