Dragør Lokalarkiv er fyldt med beretninger om Dragør og Store Magleby før i tiden. Her kan du fordybe dig i nogle af dem.
Har du selv skrevet erindringer om dit liv, er der også plads i arkivet til dem.
Dragørs berømte bygmester
Dragør er kendt for sine markante skipperhuse, der stammer fra tiden hvor søfarten betød alt for byen. De fleste er opført af Johan Heinrich Blichmann, en snedkermester fra Nordjylland, der kom til byen sidst i 1700-tallet.
Baronessen i Strandstræde
Danmarks verdensberømte forfatterinde, Karen Blixen, boede en sommer i Dragør. der skrev hun på én af sine romaner, men fik også besøg af en amerikansk pianist, der indtog den lille by.
Læge og æresborger
Dragørs berømte læge, Poul Dich, var levende interesseret i at bevare byens historie og bymiljø. Han tog en række initiativer til gavn for byen og endte som æresborger.
Bondesønnen der blev sognerådsformand
Dirch Bacher Dirchsen blev sognerådsformand i Store Magleby. Han var en populær mand, så da ville gå af samlede underskrifter, for at få ham til at blive. En vej opkaldt efter ham.
Bornholmermaleren
Bornholms berømte kunstmaler, Oluf Høst, boede med sin hustru nogle år i Dragør, hvor han begyndte at udvikle sin helt specielle malestil.
Barn i Dragør i 1800-tallet
Historier om at være barn i Dragør i 1800-tallet. Dengang var der også arbejde til børnene, som f.eks. skulle passede gæs. Men der var også tid til at sejle med modelskibe i dammen syd for byen.
Dampskibskaptajn fra Dragør
Alfred Emil Magleby sejlede på de syv have. Men han var den nye tids sømand og blev oplært på et dampskib. Under 1. Verdenskrig så han ikke hjemhavnen i fem år.
Dykkeren
Andreas Jensen arbejdede som sømand og dykker. Da han skulle bjerge besætningen fra et sunket skib, troede han, at han mødte én af sine kammerater fra Dragør.
Sidse fra Saltholm
Sidse var gift med opsynsmanden for karantænestationen på Saltholm. Han døde under mystiske omstændigheder.
Over Stillehavet i en djunke
Hans Borgs korte liv blev dramatisk og i høj grad præget af uheld. Han endte sine dage på Stillehavet, da han forsøgte at sejle tværs over det store ocean i en kinesisk djunke.
Skipper og købmand
Bertel Jansen Jans var på De Vestindiske Øer allerede som 16-årig og levede en stor del af sit voksenliv på søen. Men på sine ældre dage gik han i land og blev købmand og kulhandler.
Dragørs marinemaler
Maleren Christian Mølsted er nok den mest kendte af Dragørs mange billedkunstnere. Han fik endda sit eget lille museum i Dragør.
Dragør for 100 år siden
Ellen Jensen fra Odense kom i Dragør som barn, og oplevede blandt andet badeanstalten, som dengang var skarpt opdelt for damer og herrer.
Fra det gamle apotek
En gang var det med bævende hjerte, at man gik på apoteket i Dragør. Apoteksudsalget var bestemt ikke til for kunderne!
Lærling på Dana-Dis
Når man var i lære på én af Dragørs virksomheder, fik man det mest beskidte arbejde. Og arbejdsdagen var lang, for efter fyraften, gik Jens P. Jørgensen på teknisk skole.
Barn og ung i Dragør for 100 år siden
Jenny Johnsen var født i 1908 og voksede op i Dragør, som dengang var en helt andet by end i dag. Læs bl.a. om skolen, byens butikker og traditionerne til fastelavn og påske.
Automobiler og jernbanetog
Gustav Karl Wieder havde i 1968 en samtale med byens læge, Poul Dich, Samtalen blev til nogle nedskrevne erindringsglimt, der især handler om trafik og transport i gamle dage.
Barndom på Store Magleby Fælled
Jørgen Jørgensen voksede op på gården “Sølyst” på Store Magleby Fælled. Her oplevede han 1. verdenskrig på tæt hold, for på hele Sydamager var der masser af soldater.
Børnetøjsfabrikken
Lis Jans og hendes mand havde i en årrække en lille fabrik i Dragør, der lavede børnetøj. Bl.a. designede de tøj, der fik navn efter bjørneungen “Ursula” i Zoologisk Have.
Livet på Fyrbakken
Efter år 1900 skød der sommervillaer på på Dragør Nordstrand. Én af de første var “Villa Fyrbakken”, der havde sit navn efter det nærliggende fyrtårn. På Fyrbakken boede Charles Hansen, som i 1930’erne skrev sine erindringer om huset.
Boghandleren fortæller
E. Svanholm-Jepsen havde forretning på Kongvejen og solgte bøger, papir, kontorartikler, uge og dagblade, porcelænsting, og sågar legetøj og sportsartikler. Han tegner et portræt af byen i 1930’erne.
Folk og fæ i Dragør
Mary Sofie Riber blev født i 1890 og levede næsten hele sit liv i Dragør. Hun var gift to gange, og arbejdede bl.a. som syerske. Fra sine vinduer iagttog hun livet i den lille by, og da hun var blevet 75 år, skrev hun ned, hvad hun huskede.
Lodsen der kom verden rundt
Niels Foss var født i 1851 og sejlede i mange år verden rundt med mange forskellige skibe. Men han drømte om at blive lods, så i 1876 gik han i land og lodsede i mange år skibe gennem Øresund.
Lods i Dragør
Peter Hansen Taarnby var lods fra 1919 til 1956, og oplevede de forandringer, som skibsfarten undergik i løbet af 1900-tallet. Han var også vidne til begivenhederne under 2. Verdenskrig, hvor lodserne skulle navigere gennem minefelter.
Til søs under englandskrigene
Pieter Pietersen Pouls stod til søs allerede som 16-årig, og var på havet under krigene med England i begyndelsen af 1800-tallet. Han blev endda taget som krigsfange af englænderne.
I modstandsbevægelsen
Poul Petersen fra Store Magleby var med i én af modstandsbevægelsens ventegrupper under Besættelsen 1940-1945. Engang skulle han transportere et gevær til Dragør. Det foregik med toget – og Gestapo var med samme tog…
Købmand til havs
En kadrejer er en flydende købmandshandel. Fra Dragør sejlede de handlende før i tiden ud fra havnen og solgte proviant og andre fornødenheder til skibe, der sejlede forbi på Sundet. Hans Chr. Jørgensens var én af Dragørs kadrejere.
Barn i 1870’erne
Peter Thorvald Kromann blev født i 1868, og voksede op i et Dragør, der var ganske anderledes end i dag. Han har i sine erindringer skrevet om barndom og skoletid – og om byens vægtere og fattigfolk.
Familien Arnesen i “Blå Hane”
I 1829 kom sejlmager Frederik Vilhelm Arnesen til Dragør. Dengang var mange skibe hjemmehørende her – så der var gode muligheder for en sejlmager.
Dragørs sidste byfoged
Carl Wilhelm Lund var skibstømrer, men blev kendt for en lang række tillidshverv. Han var Dragørs byfoged fra 1900-1910, og blev den sidste foged i byen.
Kongen af Dragør
Hans Nielsen Jeppesen, var i 1870’erne Dragørs største skibsreder, med en flåde på omkring 10 skibe. Ikke underligt at han blev kaldt “Dragør-kongen”.
Dragør-dreng i New York
Hans Isbrandtsen blev født i 1891 og havde som ung store drømme. Under 1. Verdenskrig emigrerede han derfor til USA, hvor han blev leder af et af landets største rederier.
Dyrlæge “Mangepenge”
Dyrlæge Fritz Julius Madsen blev kaldt ”mangepenge”, fordi han var én af de bedste skatteydere i Dragør. Madsen havde et stort pengeskab og en revolver på natbordet. Men han mistede mange penge da Landmandsbanken krakkede i 1922.
Livet på gårdene i Store Magleby
Elisabeth Margrethe Svendsen voksede op på gården Alléenlyst og kom senere til Nordgård. Hun var med, når der var vaskedag, når der skulle gøres hovedrent eller når grisen skulle henkoges.
Mærsk-rederiets grundlægger
Det verdensomspændende rederi, Mærsk Line, blev grundlagt af en familie fra Dragør. Stifteren, Arnold Peter Mærsk, blev født i 1876 på en gård bag ved Dragør Kirke.
Kejserlodsen
Frederik Wilhelm Møller boede i Strandgade 35, lige ved havnen i Dragør. Han var kendt under navnet “Kejserlodsen”, fordi han ofte styrede kongers og kejseres skibe gennem Øresund.
Postmester og lokalhistoriker
Chresten Nicolaisen var bestyrer af Dragørs postkontor og telegrafstation. Men han havde også tid til at udforske den lokale historie og udgav i begyndelsen af 1900-tallet det store værk “Amagers historie”.
Fotografen
Thorvald Holte boede hele sit liv i Dragør. Holte arbejdede ved postvæsenet, men brugte meget af sin fritid på at fotografere. Han efterlod sig en meget stor samling af fotografier, som er overdraget til Dragør Lokalarkiv.
Silde-Jens
Jens Peter Jensen solgte fisk, men han kaldenavn “Silde-Jens”, skyldtes, at hans mor hed Cecilie – så navnet betød egentlig Cecilies’ Jens. Silde-Jens var kendt i byen for sine filosofiske bemærkninger.
Bonden der blev borgmester
Albert Crilles Svendsen var borgmester i Store Magleby og Dragør fra 1966 til 1978. Han var én af de sidste folkevalgte, der havde sit arbejde ved landbruget og som nedstammede fra de nederlandske kolonister fra 1500-tallet.
Ildsjæl i 1800-tallet
I anden halvdel af 1800-tallet dukkede de første foreninger op. Carl Wilhelm Hendricksen var bestyrer af fattiggården, men tog også initiativ til dannelsen af flere velgørende foreninger.
En digter i Dragør
Forfatteren Johans Skjoldborg forbindes mest med Jylland, men han boede i en årrække i Dragør. Her skrev han bl.a. sit berømte digt “Når vinteren rinder i grøft og i grav”.
Forfatteren Pontoppidan
Henrik Pontoppidan var blandt de allerførste landliggere i Dragør. Han boede i Tulipanhuset, hvor han skrev på sin roman “Muld”.
Modstandskvinden
Fiskehandler Ellen Nielsen fra Dragør spillede under Besættelsestiden en vigtig rolle, for at redde såvel jøder som modstandsfolk til Sverige.
Købmandskonens erindringer
Thyra Petersen drev sammen med sin mand, Cai Petersen, en købmandshandel ved havnen i Dragør. Som ældre skrev hun sine erindringer om, hvordan hun oplevede Dragør som yngre.
Portrætmaleren Emma Grubb
Emma Grubb kom fra Sverige men blev uddannet som kunstmaler i København. Hun slog sig ned i Dragør, hvor hun især levede af at lave portrætmalerier.
Pene Grith
Grith Jan Theis levede i Store Magleby i 1700-tallet, og var både smuk og omhyggelig med sit arbejde. Hun fik tilnavnet “Pene Grith” (Pæne Grith), og historien fortæller, at kongen faldt for hende, da han besøgte byen.
Cykelryttersken fra Dragør
Susanne Lindberg var mønsterbryder. Hun var kunstmaler og satte verdensrekord i cykling.
Kunstsamler og forretningsmand
I Dragør kender man først og fremmest Gunnar Sadolin fra “Sadolins hus”, der var hans hjem på Vestgrønningen 18-20. Men han har en lang, og for mange måske knapt så kendt historie.
Træskomaleren
Elias Petersen var porcelænsmaler og kunstmaler, men han hører ikke til de mest kendte malere fra sin tid. Han var i mange år landligger i Dragør, og blev i byen kendt som “træskomaleren”.
Kinalodsen
Sophus Jørgensen fra Dragør blev som ung lods i havnen i Shanghai. Hjemme i Dragør ventede hans forlovede på, at han skulle komme hjem – men han kom aldrig, og så tog hun sit eget liv.
Arbejdsdreng på kaffekandefabrikken
Bag Dragør Anlæg lå en fabrik, der fremstillede kaffekander af alumninium. Hør om, hvordan det var at være arbejdsdreng her.
Hollænderbyens historiker
Dirch Jansen var hele livet optaget af Store Maglebys historie. Han grundlagde den samling, der blev starten på Amagermuseet.
En Dragør-arkitekt og hans tegninger
Jens Theilgaard var arkitekt og tegnede flere bygninger i Dragør. Men han lavede også tegninger af byens huse, der blev solgt som postkort.