Helt tilbage i 1700-tallet var vævning et udbredt erhverv i Dragør. Søfolkene i byen skulle nemlig stå til rådighed for marinen, og til gengæld fik de ret til at ernære sig ved et håndværk.
I Dragør betød det, at søfolkenes koner kunne væve derhjemme. I 1741 blev den samme tilladelse givet til lodsernes koner, og nogle få år efter talte man 167 væve i byen.
Indtil 1857 var vævefaget egentlig forbeholdt medlemmer af væverlaugene i købstæderne, men alligevel vævede man på livet løs i Dragør, selv om byen ikke var en købstad.
I 1830 var der i byen omkring 300 væve, så stod dengang en væv i så godt som alle hjem. Der er imidlertid ikke mange spor tilbage i dag af denne omfattende virksomhed, bortset fra, at en del huse har særligt mange vinduer, for at væverskerne kunne få så meget lys, som muligt til arbejdet.
Man kan enkelte steder se, hvordan huse ligefrem er blevet ombygget, så der er blevet plads til vævene.
Hjemmevæveriet var ikke en industri i almindelig forstand, men snarere et håndværk der var så udbredt i byen, at den totale produktion sikkert oversteg mange væverivirksomheders.
På et tidspunkt i slutningen af 1700-tallet vævede mange af byens kvinder for et industrielt væveri på Sydsjælland, så i en vis forstand var Dragørs sømandskoner alligevel en slags “fabriksarbejdersker”.
Hen mod slutningen af 1800-tallet blev mange af væverskerne ansat på Wieders Væverier på Kirkevej, som var et stort fabriksvæveri.
Fordyb dig i historien:
Læs Birte Hjorths artikel om vævning i Dragør her
Læs om Wieders væverier (oversigtsartkel)