Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Kun Tårnby Kirke er ældre.
Her på Amagers højeste punkt (otte meter over havet) har der dog givetvis ligget en kirke allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.
Landsbyen, fæstebønderne og kirken hørte fra 1186 og helt frem til 1520 under Roskildes biskop.
Da de hollandske indvandrere kom til Store Magleby i 1520’erne, lå der altså en kirke i forvejen. Men ret hurtigt har de bygget den om, så den svarede til kirkearkitekturen i hjemlandet.
Hollænderne slap for at betale kirkeskat og kunne selv vælge deres præst. Til gengæld skulle de vedligeholde kirken og selv betale præstens løn.
Store Magleby kirke fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke. Den har en tydelig lighed med kirker i Holland, som måske har været forbillede for den.
Den hollandske forbindelse i Store Magleby ses også på indskriften på en tavle i kirkemuren, der er på “amagerhollandsk” – en blanding af hollandsk, tysk og dansk.
De nederlandske bønder, der kom til Amager i 1520’erne, fik en række særlige privilegier og også overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byens gårdejere, der ejede kirke og kirkegård.
Endnu i 1700-tallet foregik gudstjenesterne på det amagerhollandske sprog. Fra 1735 fik kirken også en dansktalende præst og derefter prædikedes der skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter kirkesproget udelukkende var dansk.
Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i 1611, som sandstenstavlen i kirkens mur fortæller. Tavlen bærer Christian den 4.’s monogram. Årsagen var nok, at landsbyen nu havde så mange indbyggere, at den gamle kirke var for lille.
Kirken fik dog først sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form.
Kirkesproget i Store Magleby var oprindeligt hollandsk, men da det blev svært at få præster, der beherskede dette, gik man over til plattysk eller det særlige amagerhollandske sprog, som var en blanding af nederlandsk og plattysk.
Det amagerhollandske forstod alle i Store Magleby, men det gjorde dragør’erne ikke. De fik først fra 1728 lov at overvære de kirkelige handlinger på dansk, da der blev ansat en dansksproget hjælpepræst. Det var dog først fra, at der ikke længere blev talt amagerhollandsk i kirken.
På kirkegården ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.
Fordyb dig i historien:
Du kan læse mere om Store Magleby Kirke i bøgerne:
Under dine vinges skygge af Martin Hans Borg (2011) og Hollænderbyen og Store Magleby Kirke af Anne William Rasmussen (1968).