Dragørs første rådhus
Indtil 1914 var Dragør Kommunes administration i “Byens Hus” på havnen. Bygningen rummer i dag Dragør Museum.
I 1914 fik Dragør et nyt rådhus på Stationsvej 5. Husets arkitekt var Christian Christensen, og stilen var usædvanlig for Dragør på det tidspunkt. Hans første udkast til rådhuset bærer titlen ”Indledende tanker om et standsmæssigt hus til Dragør Kommunalbestyrelse”.
Bygningen har en vis lighed med stationsbygningen overfor, som er fra omkring 1907.
Kommunen omfattede dengang kun selve Dragør by, men da udstykningerne nord og syd for byen begyndte omkring 1905, gav det naturligt mere arbejde for kommunen. Der var egentligt ikke et kommunekontor, for alt det administrative arbejde foregik i sognerådsformanden private hjem.
Derfor følte man nok behov for et mere standsmæssigt rådhus som i de større byer. Overgangen i 1910 til en administrativ praksis magen til andre danske byers, var naturligvis også med til at understrege behovet for et ”rigtigt” rådhus.
Endnu var der dog ikke brug for nogen stor bygning, for det administrative personale var trods alt beskedent. Alligevel var byggeriet en større mundfuld for den lille kommune, som måtte optage et lån på 25.000 kr. til formålet.
Rådhuset på Stationsvej
Det nye rådhus var i to etager med publikumsekspedition og kontorer for bl.a. sognerådsformanden i stueetagen. Kommunesekretæren fik stillet en lejlighed til rådighed på 1. sal.
Som et tegn på, at moderne tider var kommet til Dragør, blev der fra starten installeret elektricitet.
På husets tag blev der anbragt en ”kikkenborg”, som en hilsen til de små udkigshuse, man ser flere steder i Dragør. De var typisk bygget af søfolk, som nød at have udsigt til skibstrafikken på Sundet.
Rådhusets kikkenborg er dog blot til pynt og en detalje, der fortæller om byens nære forhold til sin historie. På gavlen ud mod gaden satte man et relief med et sejlskib, som en afspejling af Dragørs gamle byvåben.
På facaden står årstallet 1914, men det må betyde året for bygningens færdiggørelse. Det første ordinære møde i det nye hus blev holdt den 16. marts 1915.
For borgerne var det en udvidelse af servicen, at man kunne henvende sig til kommunen i kontortiden, som f.eks. når det gjaldt bygningsinspektøren, var hver anden lørdag fra kl. 4 til 5 om eftermiddagen
Allerede et par årtier efter, at det var færdigt, var rådhuset for lille, og i 1930’erne begyndte man at overveje en tilbygning.
Ikke mindst socialreformen i 1933 gav kommunerne flere administrative opgaver, og selv med nogle ekstra kvadratmeter, rakte det øjensynligt ikke.
I 1945 bad man Christian Christiansen om at tegne endnu en forlængelse af bygningen ud mod haven. Den blev dog ikke realiseret. Det gjorde heller ikke planen om at købe stationsbygningen overfor, og indrette den til rådhus, efter at Amagerbanens tog var holdt op med at køre.
I stedet måtte man leje flere af de omkringliggende villaer, som blev indrettet til kontorer m.m. I 1960’erne rådede Dragør Kommune således over Stationsvej 1, 5 og 7.
Kommunen havde købt Amagerbankens bygning i nr. 7, og her fik pantefogeden og ligningsmyndigheden – og senere Teknisk Forvaltning – til huse. I nr. 1 holdt kommunalbestyrelsen i en periode sine møder.
Man havde på det tidspunkt en plan om at udvide rådhuset endnu engang, og havde bedt den lokale arkitekt Jens Theilgaard om at lave forskellige forslag. Dels til en udvidelse i rådhusets have ned mod E. C. Hammersvej, dels et helt nyt rådhus på Nordre Væl.
I 1974 blev Dragør lagt sammen med nabokommunen Store Magleby, og kommunens administration flyttede til det nuværende rådhus på Kirkevej 7. Teknisk Forvaltning blev dog på Stationsvej 5 indtil 2001, hvor Dragør Lokalarkiv flyttede ind.
Store Maglebys rådhuse
Store Magleby Kommune indrettede i 1918 et kommunekontoret på Hovedgaden 29 i den bygning, hvor der nu er fritidshjem. Huset købte kommunen for 10.000 kr., hvoraf de 6.000 kr blev lånt af en borger.
I begyndelsen af 1950’erne tegnede arkitekt Kaj Grøning et nyt rådhus til kommunen, og efter hans død afsluttede hans søn, Paul Grøning, arbejdet. Rådhuset blev opført i årene 1958 og 1959.
Mellem kontorbygningerne blev der indrettet fine haver og kunstudsmykket ved den lokale keramiker Hans Wedel-Larsen.
Kommunens rådhus blev taget i brug i januar 1960. Den officielle indvielse fandt sted 5.11.1960. Der var fra starten otte ansatte. I efteråret 1969 opførtes en pavillion bag rådhuset til brug for Teknisk Forvaltning.
Fra 1964 fik kommunen ”Gentoftestatus” og blev forvaltet efter købstadsreglerne. Dermed kunne sognerådsformanden kalde sig borgmester.
Da Dragør og Store Magleby kommuner blev lagt sammen i 1974 til den nuværende Dragør Kommune, besluttede man at bruge Store Maglebys forholdsvist nye rådhus til administrationen.
Kort før sammenlægningen var rådhuset blevet udvidet for 1 million kroner. Man havde fra begyndelsen forberedt byggeriet, så det kunne udvides.
Historien fortæller, at når nu Store Magleby fik rådhuset, var det Dragørs navn der kom til at dække hele den nye kommune. Men i dag hedder det dog Dragør Rådhus.
I en del år havde kommunens tekniske forvaltning dog stadig kontor på Stationsvej, indtil hele administrationen blev samlet i 2001. Også skole- og kulturforvaltningen har haft andre adresser, først på Stationsvej 7 (i Amagerbankens tidligere bygning) og på gården Marienlyst i Store Magleby.
Se billeder af rådhusene:
Se billeder af Dragørs første rådhus på havnen på Arkiv.dk
Se billeder af Dragørs andet rådhus på Stationsvej på Arkiv.dk
Se billeder af Dragørs nuværende rådhus på Arkiv.dk