Stenalderen
Amager har været beboet i tusinder af år.
Gennem tiden er jordoverfladen på Amager hævet i forhold til havet, og i den ældre stenalder lå øens østkyst omkring 200 meter længere ude end i dag. Fund af redskaber til jagt og fiskeri viser, at der for 8.000 år siden boede jægere og fiskere langs Øresundskysten.
Ved den nuværende Kastrup Lystbådehavn er der fundet spor af en boplads, som arkæologerne har kaldt Carstensminde.
Også på det inddæmmede område på Vestamager er der gjort fund fra den ældre stenalder.
Længere fremme i tiden sank jordoverfladen, og kystlinjen rykkede ind i land så Amager for omkring 5.000 år siden var langt mindre end i dag.
Efterhånden begyndte jæger- og fiskerbefolkningen at opdyrke jorden og holde dyr.
Befolkningen boede dog stadig langs kysten, som fund af bopladser inde i land, f.eks. ved Sandbakken i Dragør og Ryvej i Store Magleby, fortæller om.
Fundet af en gravplads med fem grave sydøst for Maglebylille i 1935 blev undersøgt af Nationalmuseet. Den blev dateret til den såkaldte enkeltgravstid (2800 til 2400 før Kristi fødsel), og repræsenterer en bosættelse fra tiden hen mod stenalderens afslutning.
Også i villakvarteret nordøst for Dragør by har fandt man i 1955 en flintedolk og en økse fra denne periode.
Bebyggelsen i den sene fase af stenalderen er dokumenteret ved flere arkæologiske udgravninger i Dragør. Dels ved Lundestien, dels ved gården Godthåb, hvor der begge steder er udgravet to to-skibede huse. Fra denne periode stammer også to økser, der blev fundet ved gården Aldershvile på Kirkevej.
Bronzealderen
I Bronzealderen (ca. år 1700 til ca. år 500 før Kristi fødsel) var Amager ret tæt befolket. Det viser fund af gravhøje mange steder.
De fleste af gravhøjene findes dog ikke mere, og i Dragør kommune er kun bevaret Blushøj, ligger i anlægget ved siden af Dragør Kirke.
Blushøj er kun delvist undersøgt, og der er ikke i højene fundet spor af begravelser.
Gårdejerne i Store Magleby var heldigvis opmærksomme på, når de fandt oldsager på markerne. F.eks. kunne Geert Dirchsen på Lundegård i 1879 inviterer lederen af Nationalmuseet på besøg for at han kunne se hans samling af oldsager. Imellem dem var flere ting fra bronzealderen.
Nogle år senere foretog museet en undersøgelse af resterne af en gravhøj, der havde ligger på gårdens jord. Den var dog ødelagt at pløjning og rummede ikke væsentlige, nye fund.
Til gengæld kom der flere bronzegenstande for dagen, da ejeren af Tvillingegård på Nordre Dragørvej i 1884-1885 pløjede sin mark. Her lå også resterne af en gravhøj med stensætningen til en kiste. I højen fandtes både et bronzesværd og dragtdele, som sikkert har været givet med i graven til den afdøde.
En større gravhøj ved ”Troldebakken” lige nord for Dragør, blev i 1914 udgravet. Den 22 meter brede gravhøj rummede tre begravelser. Også her var der lagt bronzegenstande i gravene som gaver til de døde.
Det gjaldt også for de øvrige grave i området, som i begyndelsen af 1920’erne måtte fjerne ved anlægget af lufthavnen.
Andre høje har eksisteret ved bl.a. de såkaldte Broderhøje på ejendommen Helgeshøj i Tømmerup.
Højene lige nord for Dragør og Store Magleby har tidligere været markante i landskabet, og tydeligt indtegnet på et kort fra 1760’erne. Flere af dem er dog sløjfet allerede i begyndelsen af 1800-tallet.
Jernalderen
Jernalderen (fra år 500 før Kristi fødsel til ca. år 400 efter) har ikke sat sig helt så mange spor på Amager.
Langs Lundestien mellem Dragør og Store Magleby, blev der i slutningen af 1970’erne fundet spor af en lille landsby fra overgangen mellem bronzealderen og jernalderen. Her lå fire gårde med i alt 20 huse, som måske var forløberen for Store Magleby landsby.
På bopladsen blev der fundet mange dyreknogler, som fortæller om, hvad datidens beboere levede af. Her var knogler fra husdyr som okser, svin og får, men også fra fisk, ænder, sæler – og sågar en hval.
Ét af de bemærkelsesværdige fund på bopladsen var en lille sten med helleristninger.
På Saltholm er der også fundet gravhøje, nemlig de såkaldte ”Harehøje”. Det er dog uklart, om øen har været fast beboet, eller om folk fra Amager blot har brugt den som gravplads .
Også ved bopladsen ved Petersdal i lufthavnens område blev der begravet mennesker i jernalderen. Én af dem fik en særlig fornem grav, for han blev begravet i en hel båd på seks meters længde, som blev sat ned i jorden. Denne begravelse stammer formentlig fra overgangen mellem jernalderen og vikingetiden.
Vikingetiden
Midt på øen har der imellem år 375 og 500 ligget en bebyggelse omkring Vinkelhuse ved Tårnby Station. Måske har det været øens største og eneste by, som lå her.
Der er ikke gjort større arkæologiske fund fra vikingetiden i Dragør, men enkelte løse genstande, som er samlet op fra jorden, viser at der har været beboere dengang.
Dyrlæge Fritz Julius Madsen fra Dragørgård ejede jorden nord for Dragør hvor Grusbakken ligger i dag. Her fandt han omkring 1886 både et menneskekranium og et smykke, der kunne dateres til vikingetiden.
I nyere tid er dukket spor op af en bebyggelse fra vikingtiden ved gården Godthåb på A. P. Møllers Allé. Det drejer sig om et 16 meter langt hus.
Fordyb dig i historien:
Læs videre i Svend Jans’ artikel om oldtiden på Amager.
Læs om oldtidshøjen Blushøj.
I bogen Oldtiden på Amager, som er udgivet af Dragør Lokalhistoriske Arkiv og Tårnby Lokalsamling i 1982, kan du få mere viden om den lokale oldtidshistorie. Bogen er udsolgt, men kan lånes gennem bibliotekerne.
Læs også om Dragørs historie i middelalderen.