Den historiske interesse på den sydlige del af Amager havde helt tilbage i begyndelsen af 1900-tallet ført til oprettelsen af Amagermuseet – eller Øen Amagers Historiske Samlinger, som det hed dengang.
Dragør by fik sit museum i 1930’erne, samtidig med at arbejdet for at bevare den gamle bydel så småt gik i gang.
Amager havde tidligt sine lokalhistoriske forfattere, som Christen Nicolaisen, Mogens Strunge og Harry Kaae, der med hver deres personlige stil beskrev øens historie.
I slutningen af 1950’erne gik arbejdet for at passe på den lokale kulturarv ind i en ny fase. Da Dragørs lodstårn var i fare for at blive revet ned, sluttede en gruppe borgere sig sammen i en komité og fik det bevaret.
Den samme gruppe mennesker organiserede Det bykulturelle Udvalg, der satte sig for at lave en bevaringsplan for den gamle bydel i Dragør.
I den lille by kendte mange hinanden. Overbibliotekaren, Knud Pallesen, var en kulturel dynamo og et omdrejningspunkt for mange af de aktiviteter, der havde med bevaringen af byens århundrede-gamle historie at gøre.
I foråret 1961 gik Pallesen på kursus i arkivbenyttelse. Bagefter tog han hjem og grundlagde en historisk billedsamling på biblioteket. Formålet med den var, at samle og opbevare billeder, som kunne have interesse for den lokalhistoriske forskning. Samlingen fik sin plads på loftet, over det lille bibliotek i Von Ostensgade.
Men Pallesen havde større ambitioner end blot at samle billeder af byen. Han skrev til folk, som han vidste havde historisk materiale, og opfordrede dem til at skænke dem til biblioteket.
Én af dem var Oluf Egerod, der havde trådt sine barnesko i Dragør, og samlet oplysninger om den lokale dialekt. Hans hektograferede lister over mærkelige ord i Dragør-målet, må være blandt de allerførste dokumenter, der blev indlemmet i arkivet.
I efteråret 1961 fik Pallesen brev fra én af den danske lokalhistories ”grand-old-men”. Det var arkivleder Hans Brandt i Fåborg, der tilbage i 1930’erne havde grundlagt et arkiv i byen, som blev det allerførste af sin slags herhjemme. Brandt opfordrede Pallesen til at danne et tilsvarende arkiv i Dragør. ”Vi må huske på, at der hver dag går noget tabt, eftersom folk har den opfattelse, at den slags gammelt ragelse hører hjemme i kakkelovnen. Kunne det tænkes, at en snæver kreds optrådte som redningsmænd?”, skrev Brandt til overbibliotekaren i Dragør.
Kast ikke billederne bort
I de kommende måneder tog tanken form og blev drøftet i bibliotekets bestyrelse. I midten af maj trådte Dragør ind i den forholdsvis lille kreds af byer, der havde et historisk arkiv.
Pallesen udsendte et brev til byens pensionister, med opfordring til ikke at kaste gamle billeder bort (!), men overlade dem til biblioteket i Von Ostensgade 13. Indsamlingen blev støttet af borgmester Holger Jensen og formanden for Dragør Museum, Poul Dich.
Enkelte borgere svarede pænt, at de desværre ikke kunne hjælpe, men mange støttede ideen om at, at bevare minderne om kommunens historie i et, samlet arkiv.
I 1966 blev den første udstilling af det indsamlede materiale vist, og året efter blev der i aulaen på Dragør Skole arrangeret et foredrag med lysbilleder og hørebilleder.
Arkitekt Poul Abrahamsen havde sammensat foredraget, som tiltrak så mange, at der var lang kø ved indgangen. Den store interesse arrangementet vakte, betød at der efterfølgende blev indleveret mere end 100 nye billeder til arkivet.
Den lokalhistoriske samling bestod i de tidlige år i høj grad af billeder, og samlingen nåede i slutningen af 1960’erne op omkring 500. De fleste var ældre optagelser, men gennem et samarbejde med Dragør-Store Magleby Fotoklub, dannedes “Lokalhistorisk Fotosektion”, der lavede nye optagelser i de to kommuner.
Efter lidt mere end ti år, var billedsamlingen vokset til omkring 4.000 og er i rummer i dag mindst ti gange så mange fotos. Flere gange er billedarkivet blevet forøget ved indlevering af fotografers meget store samlinger. Det gælder f.eks. Lauritz Jensens fotos fra begyndelsen af 1900-tallet, Thorvald Holtes mange Dragør-motiver, der tælles i tusinder, og i nyere tid Dirch Jansens meget omfattende samling af fotos til den lokale avis.
I 1960’erne blev båndoptageren et vigtigt redskab i det lokalhistoriske indsamlingsarbejde. I 1968 etableredes under navnet Lokalhistorisk Lydarkiv et samarbejde mellem fabrikant Svend Jans og en række ældre borgere. Hensigten var at optage samtaler, der kunne kaste lys over ikke bare Dragørs, men hele det sydlige Amagers historie.
Også de levende billeder blev brugt i lokalhistoriens tjeneste. Der blev indkøbt et smalfilmsapparat for hele 1.485 kr., som arkivet selv kunne optage film.
Den første rigtig store samling af arkivalier modtog arkivet i 1967, hvor Dragør Lodseri overlod sit ældre arkiv i biblioteket. Man kunne dog ikke bare komme og studere lodseriets historie, for arkivet blev opbevaret i aflåste skabe på biblioteket, og evt. interesserede skulle udfylde en formular for at få adgang.
Pallesen havde blik for, at der i det lokalhistoriske arbejde skulle lægges særligt vægt på at dokumentere Dragørs særlige bygningskultur. I 1969 opfordrede han murermester Valdemar Holm til at fortælle om sin store viden om bygningerne i byen. I sin henvendelse brugte Pallesen faktisk ordet kulturarv, der først langt senere skulle blive et almindeligt brugt begreb.
Arkivet får en arkivar
Arbejdet med indsamling og registrering at det materiale, der blev overladt til arkivet var efterhånden så omfattende, at Pallesen ikke kunne klare det alene. Han skulle jo også passe biblioteket.
Derfor foreslog han, at der blev ansat en arkivar, og stillingen blev i 1969 besat med Svend Jans. Han havde i starten 15 timer om ugen til arbejdet, men blev hurtigt bevilliget flere timer og var fra 1972 fuldtidsansat. Lønnen var til begynde med svarende til en lærervikars. Jans fungerede til 1980, hvor han blev afløst af bibliotekar Birte Hjorth, men han fortsatte med at skrive bøger og artikler, lave udstillinger og optage film.
I egne lokaler
Fra beskedne forhold i Von Ostensgade, var arkivet i 1966 flyttet med biblioteket ind i nye lokaler på Vestgrønningen 18-20. Pladsen var imidlertid ikke tilstrækkelig i længden, så da Dragør Sygekasses bygning på Stationsvej 9 blev ledig i 1975, blev stueetagen indrettet til domicil for det lokalhistoriske arkiv.
Lige fra starten gjorde arkivet brug af frivillige kræfter, som i kraft af deres interesse for byen og dens historie, gerne ville deltage i arbejdet med den. Det var også muligt at bruge arkivet, uden at personalet var til stede. Et omfattende reglement sikrede dog, at det kun var brugere, der havde et velbegrundet formål med deres studier, som kunne betjene sig selv.
Store Magleby-historie
Selv om initiativet til at starte et lokalhistorisk arkiv udsprang i Dragør, omfattede man også den daværende Store Magleby Kommune. Bibliotekerne i de to kommuner arbejdede sammen, og det var naturligt, at arkivet også inddrog den historisk spændende landsby Store Magleby i sit arbejde.
Da Store Magleby i 1971 fejrede 450 året for grundlæggelsen af de hollandske bønders koloni på Amager, arrangerede Svend Jans en stor udstilling om hollænderne og deres særlige kultur. Udstillingen blev senere vist i Holland.
I 1980 viste lokalarkivet en del af sin samling af arkivalier fra Store Magleby ved en stort anlagt udstilling i graverboligen, og i samarbejde med Amagermuseet præsenterede arkivet udstillingen ”Fastelavn i Hollænderbyen”.
I 1979 havde lokalarkivaren konstateret, at arkivet praktisk talt ikke havde noget materiale fra Søvang, så en efterlysning blev sat i Dragør Nyt.
Lokalarkivråd
Lige fra sin start var Dragør Lokalarkiv en del af biblioteksvæsenet. Bibliotekets bestyrelse – senere biblioteksudvalget – havde det overordnede ansvar for driften, og fik forelagt planer og ideer.
I 1970 oprettedes et særlige Lokalarkivråd, hvor bl.a. repræsentanter for museumsforeningerne valgte repræsentanter. Mens det fortsat var overbibliotekaren, som havde ledelsen af arkivet, blev lokalarkivrådet et forum, hvor arkivaren kunne drøfte ideer og planer. Rådets medlemmer skulle samtidig være arkivets ”ambassadører” i lokalsamfundet.
50 udgivelser på 50 år
Dragør Lokalarkiv har gennem mange år udgivet bøger og hæfter om den lokale historie og leveret stof til utallige artikler i lokale aviser. I 1979 begyndte artikelserien ”Lokalhistorisk Rubrik” i Dragør Nyt.
Arkivets bogudgivelser var i starten i beskedent udstyr, trykt på kommunens eget trykkeri. Svend Jans skrev om bl.a. om besættelsestiden og om egnens oldtidshistorie og da Birte Hjorth efterfulgte ham som lokalarkivar, tog hun fat på en lang række af publikationer, der i omfang blev større og større.
Hendes artikel om Dragørs Bjergningsvæsen fra 1978 var på beskedne 30 sider, mens hendes sidste, store værk – bogen om Dragør i 1700-tallet – nåede over 300 sider. Birte Hjorth fortsatte sin skribentvirksomhed også efter, at hun var gået på pension.
Lokalarkivar Lis Thavlov, der efterfulgte Birte Hjorth, tog traditionen op og skrev både selv en række bøger, og inspirerede andre til at udgive deres lokalhistoriske forskningsresultater. Hun startede bladet ”Nyt fra lokalhistorien”, der udkom med 20 numre. Sammenlagt har Dragør Lokalarkivet i sine 50 år udgivet ca. 50 bøger, hæfter m.m.
Gammel historie med ny teknik
I arkivets første mange år skete registreringen af materialet på datidens ”informationsteknologi”. De første billeder, som borgerne skænkede til arkivet, blev ført ind i en stor protokol med kuglepen. Senere førtes der journal på skrivemaskine, og der blev skrevet kartotekskort, så materialet kunne findes, hvis man skulle bruge det.
Året 1991 blev et stort skridt fremad i arkivets eget overblik over samlingerne. På en personlig computer (som det hed dengang) blev der nu ført et EDB-baseret register. Af sikkerhedsmæssige grunde blev alt nu alligevel printet ud og gemt på papir!
Fra 2004 trådte arkivet endnu et skridt i retning af den digitale tidsalder. En billedscanner blev indkøbt, og man tog fat på at indscanne fotos. I første omgang erstattede scanningen de affotograferinger, som man tidligere havde fået lavet, når arkivet lånte billeder til kopiering. Men snart begyndte man også at scanne arkivets ældre billedsamling, og da Dragør Lokalarkiv fik en hjemmeside på internettet i 2006, kunne nogle af billederne formidles ad den vej.
Lokalsamfundets skatkammer
I dag rummer Dragør Lokalarkiv mere end en halv kilometer arkivalier måske 50.000 billeder. Dertil kommer en omfattende samling af avisudklip, bøger, artikler, landkort og meget, meget mere, som alt sammen er med til at fortælle om Dragør kommunes historie i fortid og nutid.
Fra 2020 ønskede Dragør Bibliotekerne ikke længere at drive arkivet, men der blev fundet en løsning, så det i stedet blev en del af Museum Amagers organisation.