Sommerfesten i Dragør Anlæg i 1907 bød på en sensation. I et telt var der opstillet et apparat, der kunne vise levende billeder. Filmen var kommet til Dragør.
Måske har murermester Aagaard været inde og se én af de film, der blev vist, for samme efterår søgte han om tilladelse til at bygge et biografteater på Vestgrønningen.
Det blev dog ikke til noget, men året efter købte Aagaard et skur på Havnen. Skuret, der lå på Nordre Mole overfor Strandhotellet, rev han ned og byggede Dragørs første biograf på stedet. Her var i alt plads til 17 bænke til publikum.
Første forestilling i Dragør Bio fandt sted pinsedag 1909. Det fremgår ikke af datidens aviser, hvad der var på plakaten på premieredagen, men det har sikkert været en kavalkade af små, korte film, som kan have været produceret af Nordisk Film, der var grundlagt et par år tidligere.
Avisen skrev om premieren: ”Dragør Teater giver 2. pinsedag to forestillinger, kl. 4 og kl. 8. Der begyndes med tre kendte og morsomme stykker: En moderne tjenestepige, En baderejse og Den lille varieté.
Senere på sommeren bød programmet bl.a. på film om Zoologisk Have, optagelser fra Kullen og titler som ”For en kvindes skyld” og ”De tørstige vagabonder”.
Lyd på filmene var der endnu ikke, så en ung pige fra byen sad bag et forhæng og spillede på klaver under forestillingen. Billetprisen var på 25 øre for voksne og 10 øre for børn.
Dragørs biograf blev hurtigt en succes. Naturligvis bidrog byens sommergæster til at fylde salen, men også den lokale tog den nye underholdningsform til sig. Ikke mindst børnene strømmede til, og de var som regel i korte bukser – for det var et krav, hvis man skulle ind på børnebillet!
I slutningen af 1920’erne var mange biografer i København blevet store og moderne indrettede. Så i Dragør overvejede man, om tiden var inde til at få bygget en større biograf, som kunne afløse skuret på havnen.
Dragørgård, der lå midt inde i byen ved Jan Timanns Plads, blev sat til salg og køberen – tømrermester Johannes Petersen – fik den idé at indrette en af gårdens bygninger til biograf. Så i stedet for at rive staldlængen langs med Toldergade ned, blev den indrettet til biografsal med plads til mere end 200 tilskuere.
Ud mod Jan Timanns Plads opførtes en række bygninger, hvor der foruden biografens indgang og billetsalg, blev plads til et par små forretninger. Den ene, ”Floras Hjemmebageri”, har givet navn til den lille café, der i dag ligger i forbindelse med Dragør Bios indgang.
Et par år efter indvielsen af den nye biograf tog filmkunsten et stort skridt fremad. Der kom lyd på billederne, og med ”tonefilmen”, ophørte klavermusikken under forestillingerne.
Biografens nye tonefilms-apparat blev taget i brug i 1932, og ”Præsten i Vejlby” var den første film i Dragør Bio, hvor man kunne høre skuespillerne tale.
Det var et tilløbsstykke uden lige: Længe før dørene blev åbnet var alle pladser solgt.
Allerede i 1935 kunne man blænde op for den første farvefilm. Det var den amerikanske film ‘Becky Sharp’ med Miriam Hopkins i hovedrollen.
Det var Axel Hansen, der som direktør førte biografen ind i den nye teknologiske tidsalder, og drev den i mere end 40 år. Flere gange er inventar og apparatur skiftet ud, for at følge med tiden, og i dag er biografen forsynet med den nyeste teknik.
Fordyb dig i historien
Læs Birte Hjorths hæfte Dragør i filmen – filmen i Dragør, som Dragør Lokalarkiv udgav i anledning af Dragør Bios 75 års jubilæum i 1984.
Læs mere om filmoptagelser i Dragør.
Se billeder fra Dragør Bio gennem tiden på Arkiv.dk
Se andre sider om kultur og fritid.