Siden midten af 1600-tallet havde Store Magleby et segl, hvis motiv var et anker. Ankeret var oprindeligt sort med en rød stok og anbragt på en hvid baggrund.
Ankeret sad på et skjold, som blev båret af en såkaldt ”skjoldholder” som er en halv-gudinde med vinger, der måske skulle symbolisere de flittige amagerkoner. En overgang blev hun tegnet med siden til, så man lettere kunne se hendes ansigt.
I det oprindelige segl stod også ordene ”Grote Maglebiu”, som var den amager-hollandske betegnelse for byen.
Seglet kendes fra et dokument fra 1660, hvor der står, hvilke folk fra Store Magleby der deltog i hyldningen af Frederik den 3., da han blev konge.
Dragør brugte fra omkring 1800 et segl, som havde et sejlskib som motiv. De oprindelige farver kendes ikke, men senere er seglet gengivet, så den blå fuldrigger står på hvid baggrund.
Da de to kommuner blev lagt sammen i 1974 valgte man at bruge en stiliseret udgave af Store Maglebys gamle segl, men på basis af den udgave, som kommunen havde brugt siden 1950’erne (herunder). Måske var det et kompromis, fordi hele den nye kommune så til gengæld fik Dragørs navn.
Store Maglebys våben blev dog nytegnet og fik nye farver. Englen fik et mere anonymt ansigt og kiggede ligeud. Farverne blev ændret, så ankeret er i guld på blå baggrund, mens bundfarven på selve våbenet er rødt. Dermed overholdes heraldikkens regler om farvesammensætning.
Ved samme lejlighed blev Store Maglebys borgmesterkæde, som kommunen havde fået i gave ved 450 års jubilæet i 1971, videreført som tegn på borgmesterværdigheden.
Kæden bestod af bomærkerne for Store Maglebys gårde, men fik symbolsk tilføjet Dragør Kommunes gamle segl, og man sørgede for, at bomærkerne for de to Store Magleby-gårde, der fra gammel tid havde ligget i Dragør, kom til at sidde øverst.
Læs Svend Jans’ artikel om Store Maglebys segl.