Bomærkerne i Store Magleby var symboler for den enkelte gårdmands ejendom og blev brugt både som ejermærke på dyr og som kendetegn på sten, der stod i markskel.
Køer fik mærket brændt med et brændejern i hornene og hestene i hovene. På grise blev det brændt ind i huden.
Heste der har gået på græs på Saltholm været mærket og på stranden har bomærkerne været brugt til at markere bunker af tang, der var blevet samlet sammen til brug for gødning. Også vogne og indbo, f.eks. sølvtøj, har kunnet mærkes og mærkerne kendes indsyede i linned.
Mærkerne har hørt til en gård, og er derfor gået i arv fra den ene generation til den næste. Der findes dog eksempler på, at en søn har tilføjet en streg på faderens mærke.
Forfatteren Christen Nicolaisen mener, at de kan være indført af de indvandrede hollandske bønder, som enten brugte dem som i deres hjemland eller dannet ved deres ankomst til Amager. Bomærkerne ligner runetegn men har også en lighed med de hanseatiske handelsmærker.
Bomærkerne har også været brugt på gravsten, så gårdmanden næsten har taget sit ejendomsmærke med sig i graven. Det er dog bemærkelsesværdigt, at der på en gravsten for en hanseatisk købmand, Johanne de Barken, der døde i Dragør i 1409, findes et bomærke der ligner de senere ejendomsmærker i Store Magleby.
Derfor er det nok sandsynligt, at mærkerne ikke nødvendigvis har været en indført hollandsk tradition, men har eksisteret før den hollandske indvandring.
I bogen ”Hollænderbyens bomærker”, argumenterer Hermann Riber for, at bomærkerne stammer fra Holland, fordi har været brugt i 1700-tallet i en begravelsesprotokol fra byen Marken nord for Amsterdam.
I den hollandske by Monnickendam er der i kirken er gravsten med et bomærke som minder om Store Magleby. Gravstenen kan være fra 1600-tallet.
Bernhard Olsen skriver i 1881, at Store Magleby er det eneste sted i Danmark, hvor bomærkerne stadig er i brug. Han henviser til, at der skal have eksisteret en træstav – ”byens kæp” – hvor alle mærkerne var ridset ind i. Staven er dog på det tidspunkt formentlig gået tabt.
I 1900-tallet blev der fremstillet en ny stav, som måske var tænkt som en erstatning for den ældre. Det var Amagermuseets grundlægger, Dirch Jansen, der fik den fremstillet.
Den rekonstruerede stav dannede grundlaget for borgmesterkæden, som Store Maglebys borgmester fik overrakt i 1971, da byen fejrede 450-året for hollændernes indvandring.
Man medtog bomærkerne fra det to gårde i Dragør, der hørte til Store Magleby, men udelod bomærker fra gårde der var nedlagt som følge af lufthavnenes udvidelser.
Fordyb dig i historien:
Læs Hermann Ribers bog Hollænderbyens bomærker her.
Læs Christen Nicolaisens artikel om bomærkerne (1916)
Læs Bernhard Olsens artikel om bomærkerne (1881)