Da en gruppe hollændere kom til Amager i 1500-tallet, adskilte deres dragter sig fra de danske bønders dragter.
Deres dragt og udseende understregede, at de var noget særligt og noget fremmed. De hollandske indvandreres efterkommere holdt fast i mange af de særlige hollandske tøjskikke – men de lod sig også påvirke af danske og europæiske modestrømninger.
Dragten varierede alt efter, hvem der bar den og til hvilken lejlighed.
Der var dragter til hverdag og fest, til bryllup og begravelse, samt mange forskellige sørgedragter. På små detaljer kunne man se, om det lille barn var en dreng eller en pige.
Der gjaldt indviklede regler for, hvilke farver skørtet skulle have og hvilken hat eller kyse, man skulle have på i hvilken sammenhæng. Kvindernes hætte fortalte om hun var gift eller ugift, om hun havde født et barn eller var nygift. Sørgende gik i specielle sørgedragter, og der var flere grader for sorgtøj, alt efter hvor tæt bæreren var på den afdøde.
For den indviede gav dragten således en mængde information om sociale og personlige forhold. Det var vigtigt at vide, hvordan man skulle klæde sig korrekt, så man ikke skilte sig ud. Viden om, hvordan de forskellige Amagerdragter skulle bæres, blev fortalt videre fra den ene generation til den næste.
Floshatten
I 1674 rejser en hollandsk købmand igennem Danmark. Da han kom til København, mødte han til sin overraskelse folk på torvet, der var klædt fuldstændigt, som han kendte det fra sin hjemegn.
Især bemærkede han, at en del af mændene bar en såkaldt floshat. Floshatten er en stor, rund blå hat med lang luv, som giver den en slags plysagtig udseende.
Købmanden forsøgte at tale med mændene med floshat på hollandsk, men de kunne ikke forstå ham.
Floshatten er nok det mest iøjnefaldende og fremmede ved mændenes amagerdragt. Den store, blå hat, ligner en stor, rund plyspude.
Floshatten var oprindeligt en hollandsk sømandshat fra 1600-tallet. Moden med at gå med floshat kom altså først til Amager efter, at de første hollændere havde slået sig ned på øen i 1500-tallet.
Det fortæller os, at der var vedvarende kontakt mellem de hollandske indvandreres efterkommere og deres gamle hjemegn. De hollandske indvandreres efterkommere fulgte med i moden i Holland – og det var de ikke ene om.
Hollandsk kultur og mode havde stor indflydelse i hele Europa i 1600-tallet på grund af den omfattende handel hollænderne stod for. Men i modsætning til andre steder, holdt man ikke op med at gå med floshatten i Hollænderbyen Store Magleby, da den gik af mode andre steder i Europa og i Holland. Efterhånden blev floshattene sjældne, og hattene gik i arv fra far til søn. For at spare på dem, brugte man den kun ved særlige lejligheder.
Hvorfor blev de hollandske efterkommere på Amager ved med at bruge floshatten?
Måske har de haft et ønske om at bevare deres hollandske identitet og særpræg i forhold til den lokale danske befolkning, og derfor har de holdt fast i deres tradition med at bruge floshat længere tid, end man gjorde andre steder, også i Holland.
Måske har senere generationer slet ikke vidst, at floshatten ikke var en del af deres oprindelige kultur. Faktisk begyndte de også at ændre på hattens udseende, så den blev endnu større og endnu mere særpræget.
Ser man på tidligere afbildninger af hatten, har den nemlig ikke så stort et omfang i diameter, som den nåede op på i løbet af 1800 tallet. Man kan med andre ord sige, at floshatten med tiden er blevet mere og mere særpræget, hvilket understregede forskellen mellem efterkommerne af hollænderne og deres danske naboer – samtidig med at hollændernes efterkommere på Amager på mange andre måder blev mere og mere integreret som almindelige borgere hvad angik sprog, bystyre og retsforhold.
Amagerdragten bliver lagt væk
I begyndelsen af 1900-tallet holdt man op med at bruge amagerdragten som almindelig påklædning. Det vat efter sigende fordi man ikke længere ønskede at vække opsigt med den anderledes dragt. Mændene var de første, der lagde de brede susebukser væk og gik istedet ovet til at gå klædt efter bymoden. En af grundene skulle ifølge overleveringer være, at mændene blev gjort til grin, når de mødte op for at aftjene deres værnepligt.
Hvad gjorde det ved ”hollændernes” identitet, da de besluttede at lægge deres traditionelle dragter væk og gå i det samme tøj som danskerne på Amager?
Ja, i hvert fald synes de ikke længere at have været så stolte af deres dragt og hollandske baggrund som tidligere. De har fundet det vigtigere at falde ind i mængden.
Amagerdragterne som forbillede for dansk kultur
Samtidig med at folk på landet på Amager og andre steder holdt op med at gå med de gamle dragter, blev de populære som motiv for mange kunstnere.
I forbindelse med den nationalromantiske bølge indenfor dansk kunst i slutningen af 1800-tallet begyndte mange kunstnere og forfattere at dyrke den gamle landbokultur. De skildrede livet på landet – eller rettere, de gav et romantisk billede af livet på landet ”i de gode, gamle dage”.
Et typisk eksempel er Julius Exners mange billeder af folk i amagerdragter.
Museumsfolk begyndte også at indsamle de gamle landbodragter, herunder amagerdragten, for at bevare dem. Pudsigt nok blev de hollandske efterkommeres særlige kultur altså dyrket sammen med andre eksempler på almuekultur.
Det gjaldt f.eks. hedebokulturen på det sydøstlige Sjælland, som også blev et forbillede for den ”oprindelige danske kultur” som Exner og mange andre ønskede tilbage. Det var den, de opfattede som den ægte, danske kultur.
Også den form for kunst gik dog af mode, og de gamle dragter blev gemt væk i kister og på museerne.
Amagerdragterne tages frem igen
Inden for de senere år er de gamle dragter kommet i brug igen på Amager. Traditionen med at iklæde sig Amagerdragten til høstgudstjenesten i Store Magleby Kirke blev genoptaget i begyndelsen af 1990’erne og det viser, at forbindelsen til de oprindelige hollandske indvandrere stadig spiller en meget stor rolle for nogle af deres efterkommere på Amager.
Fordyb dig i historien:
Se henvisninger til bøger om amagerdragter.