Omkring 1915 oprettede maskinmester Georg Axel Christensen et jernstøberi lige ved siden af Dragør Jernbanestation. Fabrikken fremstillede bl.a. bukke til drejebænke, riste og lignende produkter, som blev solgt til grossistvirksomheder. Senere fremstillede man pumper, der blev eksporteret til bl.a. de baltiske lande.
Man skulle tro, at støberiet blev placeret her på grund af muligheden for at fragte de forholdsvis tunge støbejernsvarer med Amagerbanen, men der findes faktisk beretninger om, at støbegodset blev transporteret til København med torvevognene, der ellers kørte med grøntsager. Det har måske vist sig at være en billigere måde at transportere på.
Den normale arbejdsstyrke på støberiet var på omkring 20 mand og inde i virksomheden stod en stor skaktovn, hvori der blev der støbt en eller to gange om ugen. Det var varmt og hårdt arbejde, der ofte medførte brandsår, når det flydende jern sprøjtede til alle sider.
Medarbejderne havde behov for meget væske dagen igennem, så to gange om ugen kom ølvognen fra bryggeriet Stjernen, og i frokoststuen stod der altid en flaske snaps til kaffepauserne.
Allerede i midten af 1930’erne havde direktør Heineke fra Dragør Jernstøberi en plan om at bygge fire tre-etages karréer med lejligheder i området. Men tiden var dengang endnu ikke moden til et boligbyggeri af den karakter i Dragør. Kommunalbestyrelsens formand udtalte til en avis, at ”vi er ikke interesserede i tilflyttere til Dragør. Det gør jo kun skatterne højere, og der skal bygges skoler”.
Dragør Jernstøberi ophørte omkring 1970, men virksomheden Dana-Dis A/S, der siden slutningen af 1940’erne havde ligget ved siden af, overtog en del af lokalerne og videreførte i nogle år produktionen på de maskiner m.m. der var i bygningen.
Først i slutningen af 1970’ernen blev ideen om en boligbebyggelse på støberiets grund realiseret. Støbervænget er fra omkring 1980, og tegnet af arkitekten Bent Rohde. Bebyggelsen rummer omkring 30 lejligheder.
Læs mere om Dragør Jernstøberi og om virksomheden Dana-Dis.