Bymandsgade

Bymandsgade. Foto: Jørgen D. Petersen.

Bymandsgade hed tidligere Lille Kongensgade.

Den vestlige ende er den yngste. Husene her er på den nordlige side opført i 1750’erne, mens dem på den sydlige side stammer fra 1800-tallet.

Husene i gadens østlige ende er opført omkring 1730’erne i udkanten af det haveareal, der siden 1600-tallet strakte sig mellem Strandstræde og Lodsstræde.

Blegeri har været levebrødet for en stor del af beboerne her, ligesom i Blegerstræde og Byskriverstræde.

Det var nemlig hovedsagelig i byens sydlige udkant, at blegerfamilierne bosatte sig, for på grund af terrænets fald kunne man her frit lade den askelud, som lærredet var kogt i, løbe gennem rendestenene ud i stranden.

Blegeriet var et erhverv, som man først hører om i 1750’erne, hvor schouten forbød dragørerne at blege lærred på engene inden for Vierdiget. Men måske er der blevet bleget tidligere.

På det tidspunkt, hvor schouten kom med sine forbud, var Dragørs fælled så godt som udbygget.

Der var ikke flere ledige arealer, hvor man kunne lægge lærredsbaner ud til bleg, hvorefter man har måttet søge andre græsgange.

Det var først i 1810, at Dragør fik mulighed for at erhverve et engareal på 200 tønder land langs kysten syd for byen.

Det er karakteristisk for en del af husene, at nogle har i 1700-tallet været store huse, som siden er blevet delt til mindre beboelser, og andre har været mindre huse, som i 1800-tallet er blevet sammenlagt til en større enhed.

Bymandsgade omkring 1960. Foto tilhører Dragør Lokalarkiv.

Læs mere om:

Bymandsgade 1

Bymandsgade 2

Bymandsgade 3

Bymandsgade 4

Bymandsgade 5

Bymandsgade 6

Bymandsgade 8

Bymandsgade 9

Bymandsgade 10

Bymandsgade 12

Bymandsgade 16

Bymandsgade 20

Bymandsgade 24

Bymandsgade 26

Bymandsgade 27

Bymandsgade 30

 

Scroll to Top