Pladsens navn har nok ikke noget med en badstue at gøre. I hvert fald har der aldrig ligget sådan en på stedet.
Navnet kan være inspireret af Badstuestræde i København. Mange af Dragørs gader var tidligere ”opkaldt” efter københavnske gadenavne.
I slutningen af 1700-tallet benævntes strædet langs den østlige side for Bastestræde og her lå en brønd, som kaldtes for Bastebrønden. Måske er dette navn blev misforstået som badstue-brønden. Men der har aldrig været en badstue i Dragør.
En hypotese omkring ordet “Badstue” kunne måske være, at det har noget med bearbejdning af hør at gøre. Mange af Dragørs væversker kom fra Skåne, hvor en badstue (på svensk: bastu) var et tørrehus til tørring af hør, inden den blev skættet og heglet, hvilket vil sige en forarbejdning, inden den kunne spindes og væves.
En badstue er således den svenske betegnelse for det, man på dansk kalder et brydehus. Et sådant fandtes både i Store Magleby og Sundbyvester, men om der har ligget et lige her, bliver nok umuligt at få svar på.
Betegnelsen væl, som findes i flere andre stednavne i Dragør og Store Magleby, er et gammelt nederlandsk ord for vandhul.
På Badstuevælen var der i 1700-tallet netop et stort vandfyldt hul, hvor man gravede ler til byens lerklinede huse. Graven, der i første halvdel af århundredet strakte sig et stykke ned ad nuværende Strandgade, skrumpede dog mere og mere i omfang, og må i løbet af 1800-tallet være blevet tørlagt og opfyldt.
Husene på den østlige side af Badstuevælen har rødder tilbage til 1600-tallet, mens vestsiden er bebygget i 1730’erne.
Stenkransen midt på pladsen har ikke – som nogen tror – noget med et gammelt tingsted at gøre. Stenene er sammen med træbeplantningen resultatet af foreningen Dragørs Fremme´s arbejde i begyndelsen af 1900-tallet, for at forskønne byen.
Tidligere blev Badstuevælen krydset af kørebaner, men da der i 1964 indførtes et generelt forbud mod bilkørsel i den gamle bydel, blev pladsen omlagt og fik sit nuværende udseende.
Læs mere om:
Badstuevælen 3