Historisk Arkiv Dragør har en fast personalenormering og har derfor desværre ikke budget til at ansætte yderligere personale.
Fra tid til anden har vi mulighed for at tilknytte personer i f.eks. virksomhedspraktik eller job med løntilskud.
Har du som studerende på fag som f.eks. informationsvidenskab, historie eller etnologi brug for et praktikforløb, er du velkommen til at kontakte os.
Har du interesse for lokalhistorie og har du lyst til at arbejde med arkivmateriale – og lidt tid til overs – har du mulighed for at indgå i vores team af frivillige medarbejdere.