Omkring Store Magleby dyrkede man siden 1500-tallet det særlige Amagerbrug, som er en kombination af kvægavl og dyrkning af grøntsager på friland.
Hovedparten af de produkter, der blev produceret hos Store Magleby-bønderne, blev afsat i København. Den nærliggende hovedstad var en stabil aftager af fødevarer, og amagernes varer havde en høj kvalitet, så de var lette at sælge.
København har haft flere steder, hvor torvehandel er foregået. Amagertorv i København nævnes så tidligt som 1472, så allerede på det tidspunkt, har torvehandlen med landbrugsvarer fra øen altså været i gang. Her foregik først og fremmest handelen med grøntsager.
I takt med at byen voksede, kom der flere torvehandlende – ikke bare fra Amager – og man tog andre torve i brug, f.eks. Højbro Plads og Christianshavns Torv. Efter opførelsen af Børsen i begyndelsen af 1600-tallet, blev der også handlet ved Børsens rampe ud mod pladsen foran slottet.
I 1899 flyttedes torvehandlen ud til Nørrevold-kvarteret. Her lå det frem til 1958, hvor man indviede Københavns nye grønttorv i Valby, som betød, at amagerne nu skulle over Sjællandsbroen, når de skulle på torvet.
Laurids de Thurah skriver i sin beskrivelse af Amager fra 1758: ”Det er bleven skik, at ikke alene hollænderne, men og de indfødte amagere, tvende gange om ugen, hver onsdag og løverdag, komme til staden og forsyne den med sød mælk, fløde, smør, kierne-mælk og alle slags køkken-urter, i saadan overflødighed, at Amagers land med rette og villighed bør kaldes Kiøbenhavns spise-kammer”.
På torvet var amagerne let genkendelige på deres amagerdragter. I en hollænders beskrivelse af sit besøg i København, hed det: ”Det fornøjede mig at se hele torvet fuldt af disse bønderkoner i deres uforanderlige, nette, frisiske bønderdragter, i deres ustivede, hvide lærredshætter, liv osv., og mændene med en lille halskrave udenpå trøjen og en frisisk kamelshue på hovedet, med deres allehaande køkkenurter, smør, mælk, duer osv.”
Torvekørslen
Onsdag og lørdag var det torvedag i København, og tidligt om morgen kunne man se en strøm af vogne fra hele Amager, fuldt læsset med grøntsager, der skulle sælges til de altid sultne indbyggere i hovedstaden.
Når bønderne fra hele Amager tidligt om morgenen begav sig ind mod København, opstod der kø ved Amagerport.
Der var ingen faste stadepladser på torvet, så det gjaldt om at komme først, så man fik de bedste. Nogle bønder kørte hjemmefra ved midnatstid, for at komme til at holde først i køen ved Amagerport, når den åbnede. Herefter cirkulerede torvevognene i gaderne rundt om torvet, så bønderne kom først ind, når torvet åbnede.
I 1758 påberåbte schouten i Store Magleby en gammel rettighed om, at hollænderbønderne måtte køre udenom køen af vogne og få forret til at komme ind på torvet.
Transporten af varerne til torvene i København skete med hestevogne. I løbet af 1900-tallet blev de gamle torvevogne mange steder erstattet af lastbiler.
Kvindearbejde
Ofte var det kvinderne, der tog til torvs. Derfor er det ”Amagermor”, der optræder i den kendte remse om, hvordan man købte gulerødder på torvet. Mændene var dog med i København, men tog sig af andre former for handel, f.eks. med kvæg eller heste.
Denne arbejdsfordeling betød, at husstanden måtte undvære sin ”madmor” er par dage om ugen. Derfor måtte der tænkes praktisk, f.eks. i forhold til madlavningen.
Den traditionelle posegrød er formentlig blevet et fast indslag i måltiderne, fordi den kan laves på forhånd: ”Hver søndag koger de [gårdmandskonerne] al det kjød og flæsk, der ugen igennem skal spises, salt, surt og fersk i en kobberkjeddel, grødposen hængende midt i samme. Det gjemmes alt i kobbekjeddelen til ugens ende og da forfra.”