Selv i den tæt bebyggede by, hvor gader og stræder ofte ligger få meter fra hinanden, er der opstået små passager mellem husene.
Den snævre gang, der fører fra Hollandsfed til Strandgade, blev før i tiden også kaldt for Lortegangen. Forklaringen på navnet må man tænke sig til, men det var nok før der blev installeret WC’er i dragørhusene.
Dens nuværende navn stammer imidlertid fra en enke, der boede i huset på hjørnet af Hollandsfed (Hollandsfed 4)
Hun hed Trein Pieter Andreassen Skjænks, men blev kaldt ”Trein Hjulmand” efter sin farmor.
Hvem var Trein Jylmand?
Navnet Hjulmand må stamme fra, at der langt tilbage i familien har været en karetmager – altså en mand, der kunne lave vognhjul.
Trein var i 1841 blevet gift med en matros fra Dragør, der hed Niels. Men han døde efter nogle få års ægteskab, og så var Trein alene med deres to børn, Jørgen og Ane.
Som så mange andre kvinder i Dragør, kunne hun ernære sig ved at væve. I næsten hvert hjem i byen stod der en væv, for byens kvinder havde siden 1700-tallet haft et særligt privilegium til at drive væveri.
Så havde de både noget at tage sig til, mens mændene var til søs, men havde også et erhverv, hvis manden ikke vendte hjem – hvad mange af byens søfolk ikke gjorde.
Datteren Ane
Treins datter Ane giftede sig 1871 med Niels – en fisker fra Sletten Havn i Nordsjælland. Men det blev – ligesom moderens – et kort ægteskab.
Tre år efter druknede Niels på Sundet ud for Dragør. Men han kom dog ikke med på mindetavlen for de omkomne søfolk på Dragør Kirkes væg. Måske fordi han ikke sejlede på det store have, men blot var en almindelig fisker?
Niels nåede ikke at se sit 3. barn, som Ane gik med i maven, da han døde. Det var en pige, som blev født et 7 måneder efter, at Niels var lagt i graven. Og hun fik navnet Nielsine, som minde om sin far.
Trein og datteren Ane delte nu arbejdet ved væven. (Se billede af Ane herunder).
På sine gamle dage kunne Trein tjene lidt penge ved at vaske for folk. Hun er sikkert gået rundt til de mere velstående familier, og hjulpet til, når det var vaskedag. Ane gjorde rent for folk, så der har nok ikke været mange penge på kistebunden i det lille hjem.
Trein døde i 1897, 77 år gammel, sikkert uden at efterlade sig ret meget.
Men hendes navn lever videre, fordi den lille smøge, der fører forbi hendes hus og forbinder Strandgade med Hollandsfed, fik hendes navn.
Og i dag kan det minde os om, Dragør ikke bare har haft rige skibsredere, men også småkårsfolk.
Fordyb dig i historien:
Læs Birte Hjorths artikel om beboere i Trein Jylmands Gang i 1700-tallet (Beboer-bladet, 1995).