Vejen blev anlagt under 2. Verdenskrig som et såkaldt beredskabsarbejde. For at undgå, at danske arbejdere blev tvunget til at tage arbejde i Tyskland, iværksatte staten anlægsprojekter.
En ”strandvej” rundt om hele Amager var allerede i 1916 blevet foreslået og indgik i 1930’erne som en del af planerne for udnyttelsen af hovedstadens rekreative områder.
Anlægget begyndte i sommeren 1942 men blev standset i flere omgange, fordi staten trak arbejderne til andre områder.
29. juli 1943 skrev Dragør Tidende: ”Den nye Søndre Strandvejs tilslutning til Vestgrønningen skrider rask fremad og forbindelsen til Wiedersvej er snart igen etableret. Når den forhåbentligt til næste år bliver færdig, vil den kritik, der er kommet til orde mod dens etablering, sikkert forstumme.”
Det var dog lidt for optimistisk, for vejen blev ikke færdig før omkring 1953, hvor den omsider blev sluttet til Vestgrønningen.
Men den oprindelige plan om en strandvej hele vejen rundt om Amager, blev aldrig til noget. Efter krigen betød Forsvarets brug af arealerne ved Aflandshage nemlig, at en vejforbindelse her ikke kunne lade sig gøre.
Derfor ender den forholdsvis brede vej lidt brat ved det skarpe sving ved Store Magleby Strandvej.