Da 1. Verdenskrig brød ud i 1914, blev der omgående anlagt en befæstet linie i terrænet tværs over det midterste af Amager. I løbet af krigen rykkede man denne linie frem til øens sydkyst og der blev anlagt batterier, skanser og skyttegrave. Foran stillingen blev placeret et pigtrådshegn.
Stillingen forbandt Kongelunds Batteri (i dag Kongelundsfortet) og Dragørfortet, som udgjorde stillingens to fløje. Den var opdelt i to afsnit, der hver havde sin kommandostation. De lå dels i Kongelundens syøstlige hjørne, dels i den nordlige udkant af Store Magleby landsby.
Batterierne blev anlagt sådan, at man derfra kunne både kunne skyde ud mod havet og langs kysten sidelæns. De var forsynet med et ammunitionsrum, et belægningsrum for 16 mand og et kogehus. Desuden var der en generator drevet af en benzinmotor, der leverede strøm til de store projektører, de var opstillet i batterierne.
Skanserne var mere simple anlæg. De havde en overdækket siddeplads til 64 mand, og yderligere en overdækning, hvor 32 mand kunne ligge ned. I hver side var der en ”hule” til en geværskytte og der var plads til en projektør. Skanserne havde tilknyttet skyttegravsanlæg på hver side. På malerier herover, udført af Henrik Strømberg i 1918, ses ét af anlæggene.
600-800 meter bag ved selve stillingen blev udlagt nogle standpladser for kanoner som var i reserve, hvis man havde brug for tilbagetrækning. Endelig var der langt inde i land – ved Store Magleby og Ullerup landsbyer – fjernkampbatterier [med langtrækkende skyts]
Til at bemande disse anlæg var der på Amager et meget stort antal soldater og befalingsmænd fra 4. artilleribataillon. Lige efter krigens udbrud, blev soldaterne indkvarteret på gårde og i huse rundt omkring på den sydlige del af Amager. Men i efteråret 1916 blev der opført fem baraklejre, til soldaterindkvartering. De fem lejre blev opkaldt efter ejendomme o.lign. i nærheden: Skovlystlejren, Længstehøjlejren, Ulleruplejren, Krudttårnslejren og Bachermindelejren. Kun den sidstnævnte eksisterer i dag.
På kortet herunder er indtegnet de forskellige anlæg på Sydamager (klik på kortet, for at se en større udgave)
De to artilleriafsnit
Kongelunds artilleriafsnit bestod af to distrikter, Skovdistrikt og Aflandshagedistrikt. I
Skovdistrikt lå dels Nordre og Søndre Skovskanse og de tilhørende Nordre og Søndre Skovbatteri i Kongelundens vestlige skovbryn. Desuden var der i distriktet Kalvebodhøjskanse og Jagtlystskanse hhv. nord og syd for Kalvebodvej.
Aflandshagedistrikt havde Standlystskanse og Aflandshagebatteri vest for Aflandshage, to unavngivne skanser (nummereret 1 og 2) ud for Aflandshage, og Længstehøjbatteri sydøst for gården Længstehøj. Endelig var der i distriktet længst mod vest en skanse med nummer 3 samt Engbatteri.
Kommandostationen for afsnittet lå inde i Kongelunden, i skovens sydøstligste hjørne. Til afsnittet hørte Ullerupbatteri, der lå nordvest for gården Dortheasminde i Ullerup.
Dragør artilleriafsnit bestod også af to distrikter, Trekrudttårnsdistrikt og Dragør distrikt.
I Trekrudttårnsdistrikt lå længst mod vest to skanser, nummereret 4 og 5. Dernæst kom Vestre Krudttårnsbatteri syd for de to vestlige krudthuse ved Bachersmindevej. Så fulgte Skanse 6 lidt sydøst for Møllevej, Vagthusbatteri syd for vagthuset for de tre krudthuse, Skanse 7, der lå hvor rækkehusene på Søndre Røsevej ligger i dag, og endelig Østre Krudttårnsbatteri, lige syd for det østlige krudhus.
Dragør distrikt omfattede den østligste del af kysten frem til Dragørfort. Her lå Skanse 8 og Dragør Flankeringshule lige ved broen til Dragørfortet.
Amagers vestkyst
Langs vestkysten af Amager blev der også etableret nogle enkelte befæstningsanlæg. Slusebatteri, hvor der var kommandostation i slusemesterboligen. Batteriet var forsynet med rekylgeværer. Nøragersmindebatteri, hvis kommandostation lå 400 meter syd for Tårnby landsby. Batteriet havde foruden to kanoner en projektør, der fik strøm fra et opstillet lokomobil. Signalbatteri havde ligeledes to kanoner og en projektør. Koklappebatteri [var øjensynligt ikke bestykket?]
Reservestandpladser
Selv om forsvarslinien lå helt ud ved kysten, sikrede man sig alligevel mod en situation, hvor fjenden fra søsiden pressede det danske forsvar tilbage. Derfor anlagde man flere steder inde i land nogle standpladser, som man i givet fald kunne trække sine kanoner tilbage til.
Resterne af disse reservestandpladser, kan endnu ses flere steder.
På billedet herover ses det batteri, der blev anlagt ved Møllegade i den sydlige del af Store Magleby landsby.
Sydamagerstillingen nedlægges
Da krigen var slut tog man fat på at nedlægge de midlertidige anlæg. Lodsejerne fik udbetalt erstatning for den jord de havde måtte afstå – men de måtte til gengæld selv fjerne skanser, jordvolde, pigtråd og andre anlæg på deres grund. På gården Kalvebodhøj tog det 15 år, inden de militære anlæg var helt væk.
Ikke alt forsvandt. Man kan i dag flere steder på Sydamager finde spor af befæstningsanlæggene fra 1. Verdenskrig.