Tre steder i Dragør Kommune ligger gamle krudtmagasiner fra 1700- og 1800-tallet. De var en del af planen om udflytningen af militærets placering af krudtbeholdningerne udenfor København.
Krudthusene i København
Siden 1600-tallet var der rundt om København anlagt forsvarsværker, hvorfra man kunne imødegå fjendtlige angreb på byen.
Det foregik dengang bl.a. med kanoner, som krævede krudtladninger for at kunne sende kugler i hovedet på en fremtrængende fjende. Krudtet var som regel opmagasineret tæt på fæstningsanlægget, så man havde det ved hånden, hvis krigen brød ud.
Man kendte godt faren ved at opbevare store mængder krudt. Derfor blev der i 1776 udarbejdet et reglement for personalet ved krudtlagrene, der bl.a. forbød ”eder og forbandelser samt letsindig eller liderlig snak” – som man måske troede i sig selv kunne antænde krudtet.
Men i 1779 skete der en voldsom eksplosion i et krudtlager ved Østerport, der kostede flere menneskeliv og forårsagede stor skade på omkringliggende bygninger, bl.a. i Nyboder.
Dengang handlede man hurtigt i den offentlige administration, så samme dag blev der nedsat en kommission, der skulle foreslå en ny opbevaring af krudtet. Forslaget kom til at lyde på, at der ikke længere måtte opbevares krudt indenfor Københavns volde.
Derfor besluttede man at flytte krudtet ud af byen og opføre en række krudtmagasiner på Christianshavn og Amager.
Ved Christianshavns Vold og langs Amagers øst- og sydkyst ligger stadig nogle af disse magasiner.
Planer i skuffen
Planen var nu lavet en del år før. Allerede i 1765 er der på kort over Amager angivet ”pulverhuse” (herunder), og i 1785 tegnes krudthusene ind på et kort med den placering de har i dag. Der har altså været tale om en ”skuffe-plan”, som er taget frem og – formentlig – finansieret.
Allerede i 1760’erne havde medlemmer af Flådens ledelse nemlig udtryk nervøsitet for, at opbevare krudtet tæt på byen – og ikke mindst på kongens slot. Men andre pegede på, at da de eksisterende krudttårne havde et meget let tag, ville det i tilfælde af en eksplosion blot flyve i vejret.
På Amagers østkyst blev der derfor mellem 1780 og 1782 bygget i alt syv krudthuse langs kysten. De fire sydligste krudthuse tilhørte Marinen, mens de øvrige rummede Landartilleriets krudtbeholdninger. Tanken var, at marinefartøjerne kunne laste krudt ombord fra en bro ved Kastrup.
Dragørs krudthuse
To af disse krudthuse lå langs kysten i den nuværende Dragør Kommune. Det ene var den bygning, der i dag rummer fritids- og ungdomsklubben Krudthuset, men det andet ligger ved hjørnet af Bachersmindevej og Møllevej.
De øvrige krudthuse lå langs Amagers kyst. Et par af dem er bevaret og ligger ved Amager Strandvej. Andre er nedrevet, f.eks. i forbindelse med udvidelsen af lufthavnen.
I 1871 blev der opført endnu et krudtmagasin længere mod vest. Det bruges i dag som servicebygning på Copenhagen Camping.
Krudthuset ved Møllevej må siges at være det bedst bevarede, især hvis man tager omgivelserne i betragtning. Huset er beskrevet som ”ualmindelig sundt og af en kvalitet man ikke finder i dag, og murværket er overordentlig stærkt og besår af kampesten og håndhugne kalksten og puds”.
På kortet fra 1900 herunder, ses de tre krudthuse langs Krudttårnsvej samt opsynsmandsboligen (lidt til højre for midten).
Bygningerne
Krudthusene blev bygget efter et projekt af chefen for Artillerikorpset, general Wilhelm v. Hjorth og under ledelse af major i Ingeniørkorpset Ernst von Peymann. Byggematerialerne kom teglværkerne ved Flensborg Fjord.
Krudthusene var omgivet af vandgrave og jordvolde for at forhindre uvedkommendes adgang og begrænse skaden, hvis noget skulle ryge i luften. På krudthuset var Møllevej kan graven endnu anes på bygningens sydside. Indvendig har krudthuset været udstyret med tre lange ”reoler” i stueplanet.
Krudthuset er fredet ligesom de øvrige tre, der endnu er bevaret på Amager.
Krudttårnsvej
Den nuværende Krudttårnsvej fungerede som adgangsvej til krudtmagasinerne.
Krudttårnsvejen var i øvrigt tidligere betegnelsen for hele den vejstrækning, der forbandt krudthusene, men navnet er i dag kun bevaret i Dragør Kommune. Længere nordpå er Amager Strandvej betegnelsen for den gamle krudttårnsvej.
Også Møllevej var en del af vejforbindelserne til krudthusene og kaldes på ældre kort blot ”Krudttårnsvej”.
Vagthuset
Så længe der var krudtdepoter i husene, var der et temmelig omfattende vagtmandskab. Man var fra starten opmærksom på, at uvedkommende kunne finde på at stjæle af krudtet. Derfor blev der posteret constabler, der blev udrustet med ”huggert og morgenstjerne”. Man var så forudseende, at bevilge to vagtposter for hvert krudtmagasin, så den en kunne hvile mens den anden holdt vagt….
Mellem krudthusene blev der desuden bygget boliger til opsynsmænd.
Nye anvendelser af krudthusene
Efter 1. Verdenskrig var der ikke længere behov for at opbevare krudt i krudthusene.
Krudthuset i den østlige ende af Krudttårnsvej blev overtaget af Hæren i 1868. Senere var det igen flåden der brugte det, bl.a. til ammunition til artilleriskibene ”Peder Skram” og ”Niels Juel”. I 1943 beslaglagde tyskerne bygningen.
Det østlige krudthus blev til efter krigen brugt til at opbevare skydebomuld og senere udlejet til en privat virksomhed.
I 1947 søgte Dragør Kommune Marineministeriet om at måtte erhverve krudthuset ved Sydstrandsvej, men det kunne dengang ikke lade sig gøre.
I 1967 foreslog fru Minna Dich i Dragør , at huset blev indrettet til foredrags-, møde-, teater og koncertsal, og kommunen fik nu mulighed for at købe huset.
I 1967 blev bygningen ombygget og omkring 1970 indrettet til ungdomsklub (billedet herover).
Krudthuset ved Møllevej er også i kommuens eje og anvendes i dag til depotformål.
Fordyb dig i historien
Se mere om krudtmagasinerne i Finn Askgaard to artikler:
Dragørs to krudttårne og Mere om vore krudttårne
Læs også mere i artiklen Historiske oplysninger om opførelsen af krudtmagasinerne fra Haandbog for Hæren, 1928.