Den særlige historie i Store Magleby skabte ikke mindst i begyndelsen af 1900-tallet en historisk bevidsthed hos beboerne. Det betød bl.a., at man etablerede Amagermuseet.
Igennem 1900-tallet markerede man flere gange jubilæerne for den hollandske indvandring i 1521.
400-års jubilæet i 1921
Første gang man fejrer et byjubilæum i Store Magleby er formentlig i 1921. Det ser ikke ud til, at man har fejret jubilæer i landsbyen før da. Til gengæld blev 400-års jubilæet i 1921 en manifestation af byens historie og de hollandske forbindelser.
Kong Christian den 10. og dronning Alexandrine deltog sammen med deres to sønner, Frederik og Knud.
Der var rejst en æresport henover Hovedgaden, som de kongelige passerede igennem – måske inspireret af kongens ridt over den gamle grænse til Sønderjylland året før.
På æresporten sad Christian den 10.’s navnetræk side om side med Christian den 2.’s.
Da Kongen ankom, udbragte han et leve for ”sin trofaste ø, Amager” – en reference til, at hollænderbønderne i Store Magleby igennem århundreder havde kaldt sig for kongens bønder. Deres privillgier fra deres ankomst i 1521 var givet dem af kongen, og derfor følte de en særlig tilknytning til kongehuset.
I Store Magleby Kirke var der festgudstjeneste. Kvinderne mødte op i amagerdragter, mens mændene var i kjole og hvidt. I et avisreferat beklagede man sig over, at den traditionelle mandsdragt med ”suse-bukser”, ikke blev brugt længere af byens mænd, men kun kunne ses på museet.
Avisen skrev videre, at da landsbyens ældste, den gamle rynkede enke Trein Wybrandt, gik op ad kirkegulvet, var det som om et gammelt hollandsk portræt var trådt ud af rammen.
Efter gudstjenesten forlod kongen kirken i Store Magleby, og det er denne scene, som kunstneren Poul Fischer malede i sit store maleri af begivenheden, som var færdigt i.
Han skildrede, hvordan storemagleby’erne stod på den ene side og tårnby’erne på den anden. Man havde altså inviteret folk hele Amager og ikke blot Store Magleby med – selv om jubilæet var landsbyens.
Om aftenen var der fest i Borgerforeningen i Dragør – sikkert fordi der her var et lokale, som var stort nok. Der var kun adgang for ”de ægte hollænderfamilier, som blev budt på ”subskriptionsmiddag” (som gæsterne selv betalte), der bestod af suppe, laks, and og is – og dertil fire slags vin.
Ialt 144 deltog i festen, som sluttede med dans. I Borgerforeningens sal hang Dannebrog side om side med Nederlandenens flag, så man markede, at man stadig havde en slags tilhørsforhold til det land, som bønderne indvandrede fra 400 år tidligere.
Avisen ”København” skrev i anledning af jubilæet en længere artikel, hvor der bl.a. hed: ”Trods storbyens nærhed og trods de hyppige besøg i København, bevarede de hollandske amagerbønder deres særpræg, og deres ejendommelige, lidt syngende sprog gennem tiderne Dog, for længst, for flere hundrede år tilbage, er de hollandske amagerbønder bleven gode, trofaste danske mænd. Man må beundre, hvorledes de har kunnet holdes slægtens rammer ubrudte så længe!”
Gårdejer Dirch Jansen, Hollandsminde, som var grundlæggeren af den samling, der året efter åbnede som Amagermuseet, udgav i anledning af jubilæet hæftet ”Et hollænderminde”, der fortrinsvis handlede om Store Magleby Kirke.
Det hollandske kongehus var ikke repræsenteret ved festen i 1921, men året efter var dronning Wilhelmina og prins Hendrik på officielt besøg i Danmark. Ved den lejlighed blev de inviteret til Store Magleby, hvor der blev holdt endnu en festgudstjeneste. Det var formentlig første gang, at det hollandske kongehus aflagde besøg i Store Magleby.
De kongelige besøgte også Amagermuseet, der var åbnet samme år. Bagefter besøgtes Dragør, og på vejen dertil gjorde man holdt ved gården Aldershvile hos amtsrådsmedlemmet Peter Petersen.
I Dragør var der arrangeret tøndeslagning på Vestgrønningen og derefter fortsatte gæsterne til Dragør Havn, hvor der var opvisning i dystløb mellem robåde.
Man regner med, at 50.000 mennesker deltog i begivenhederne på det sydlige Amager denne dag. Amagerbanen befordrede omkring 10.000 passagerer.
425-års jubilæet i 1946
Da det i 1946 var 425 år siden, at de hollandske indvandrere kom til Amager, gik jubilæet mere stille for sig.
Det nederlandske kronprinspar, Juliane og prins Bernhard, besøgte Danmark for at takke for danskernes støtte til de hollandske børn efter 2. Verdenskrig. Mange børn fra det krigshærgede land blev sendt til andre europæiske lande efter krigen, for at de kunne få bedre mad, end det var muligt i hjemlandet.
Også Store Magleby tog imod en gruppe hollandske børn, der var indlogeret hos beboere i byen. Børnene deltog under deres ophold i undervisningen på Store Magleby skole.
Ved besøget blev der arrangeret en gudstjeneste i Store Magleby Kirke, som dronningen og prinsen lige kunne nå at deltage i på deres vej til lufthavnen.
De kongelige blev modtaget af opstillede fastelavnsryttere ved indkørslen til byen, men der var ikke arrangeret tøndeslagning.
Efter gudstjenesten havde foreningen Vennekredsen arrangeret fest på Store Magleby Kro, mens de hollandske gæster skyndte sig til lufthavnen.
Det kongelige besøg faldt tilfældigt sammen med 425-året for den hollandske indvandring til Amager, men det var næppe anledningen til det.
450-års jubilæet i 1971
Den næste jubilæumsfest blev holdt i 1971. Her er der igen besøg fra det hollandske kongehus, og borgmesteren sagde i sin tale om de hollandske indvandrere, at de var et eksempel til efterfølgelse for danske bønder og for hele den danske bondestand.
Borgmesteren, Albert Svendsen, der selv nedstammede fra de hollandske indvandrere, sagde endvidere, at han var stolt af sin herkomst og glad for, at der er bevaret træk af den hollandske kultur i Store Magleby. At holde jubilæet var med til at styrke og videreføre den lokale egenart. Gjorde man ikke det, ville der ikke blive interesse for at holde et 500-års jubilæum til sin tid, sagde borgmesteren.
Ved en reception på Rådhuset overrakte formanden for Hovedstadskommunernes Samråd, Urban Hansen, en borgmesterkæde til Albert Svendsen. Kæden bestod af bomærkerne for Hollænderbyens gårde.
Jubilæumsfestlighederne strækker sig over fire dage. På Møllegade var der fastelavnsridning – til musikledsagelse af Sjællands Symfoniorkester. Efter tøndeslagningen blev der budt på frokost på gården Marienlyst.
Amagermuseet havde i anledning af jubilæet en særudstilling om livet i Holland i det 17. århundrede, og ved gadekæret i Store Magleby opstillede Amagerlands Producentforening boder, hvor man kunne købe hollandske produkter- Der blev endda spillet på et ægte, hollandsk gadeorgel.
For at markere jubilæet havde en lokal avis på forsiden en stor artikel, der var skrevet på hollandsk – hvad sikkert de færreste af læserne forstod. Langs Amagerbrogade – øens vigtigste forretningsgade – var der hejst hollandske og danske flag, og i et lokalt supermarked er de ansatte i hollandske dragter.
Prinsesse Beatrix og prins Claus af Holland deltog i jubilæumsfesten fredag den 10. september. De blev først modtaget på Rådhuset, og i sin tale til dem sagde borgmester Albert Svendsen, bl.a., at de hollandske bønder der kom til Amager i 1500-tallet var et eksempel til efterfølgelse for danske bønder og for hele den danske bondestand.
Derefter var der festgudstjeneste i kirken, der var pyntet med blomster i hollandske farver. 85 damer i amagerdragter stod langs midtergangen og modtog de kongelige gæster.
Der var uddelt adgangskort til de, der mødte op i amagerdragt – hvilket gav utilfredshed i Tårnby og Sundby, hvor nogle gerne vil komme i danske dragter. Efter gudstjenesten besøgte gæsterne Amagermuseet.
I Hollænderhallen var der om aftenen festmiddag for 625 deltagere. Her talte Anders Schmidt, formand for Store Magleby Bylaug, hvor han bl.a. sagde: ”Det er glædeligt at se den interesse der har været for jubilæet både fra Amagerslægterne og dem, der er flyttet fra øen. Interessen er næsten størst, jo tyndere det hollandske blod er.”
I forbindelse med festen blev hallens navn afsløret. Der var i hallen arrangeret en udstilling om den amagerhollandske historie og der blev uddelt en bog (”Noget om Hollænderbyen”) til alle husstande.
I anledning af jubilæet var der også arrangeret en udstilling om ”Hollænderbyen” i Haag. Store Maglebys borgmester Albert Svendsen deltog i åbningen og sagde bl.a., at han var glad for, at der var bevaret hollandske træk i Store Magleby og at han var stolt af sin hollandske herkomst. Udstillingen var tilrettelagt af Robert Svendsen, Kastrup og Svend Jans, Dragør, der begge var efterkommere af de hollandske indvandrere.
475-års jubilæet i 1996
I 1996 var der endnu engang fest i Store Magleby. Nu var det 475 år siden, at indvandrerne kom hertil. Dronning Margrethe deltog i festlighederne og åbnede bl.a. en udstilling på Amagermuseet, der havde fået titlen ”En vellykket indvandring”.
Dronningen hørte borgmesteren tale om den lange indvandringshistorie, og en integration, der nærmest var sket i slow-motion, men som var gået godt. Set i det lys, forekommer debatten om indvandring i dag helt utålmodig, lød det i talen.
En lokalavis stillede spørgsmålet om, hvad den hollandske kultur betød for de mennesker, der levede i byen. Flere udtrykte deres glæde over, at der stadig var et kulturelt fællesskab med Holland og at man holdt fast i forbindelserne med ”hjemlandet” – selv efter så mange hundrede år.
En gårdejer, der stammede fra én af de hollandske familier, sagde: ”Jeg er født på en gammel slægtsgård, og det har uværgerligt medført, at arven er smittet af på mig, så jeg føler trang til at holde de gamle traditioner i hævd.”
En anden gårdejer fortalte, at han stadig kunne tale hollandsk, og at de brugte sproget i familien. Og en tredje mente, at den hollandske arv gav en virkelig samhørighed og identitetsfølelse.
Se flere billeder fra jubilæerne på Arkiv.dk:
Se mere om Store Maglebys 500 års jubilæum i 2022