Sylten betyder en flad og fugtige kyststrækning, der er bevokset med græs, men jævnligt overskylles af havet.
Det første traktørsted – også med navnet Sylten – blev etableret i 1919, og blev især besøgt af dagsturister og landliggere, der nød en spadseretur langs stranden.
Da stranden i 1930’erne udviklede sig til bade- og fritidsområde, bl.a. med etablering af et stort badeetablissement, kom der flere teltpladser til, og de udviklede sig i 1950’erne til regulære campingpladser.
Mange familier tilbragte her hele sommeren i stadig større telte eller campinghytter, som dog blev forbudt fra sommeren 1964. De sanitære forhold lod imidlertid meget tilbage at ønske, ligesom campisterne også selv stillede stadig større krav. I 1976 besluttede man derfor at lukke lejrpladsen.
Den forsøgtes genåbnet fra 1977 til 1980, men så var det endeligt slut med campering på strandengene.
Sylten er stadig navnet på restaurationen på Sydstranden.