matrikel nr. 184
Dette hus på hjørnet af von Ostensgade var omkring 1700 beboet af Jens Lauridsen fra Skanør.
Han var gift med Karen Christensdatter, og ved deres vielse i 1697 havde pastor Hummer tilføjet “min tjener”, hvilket gav Jens tilnavnet “Præst”.
Hans familie eller efterslægt er således en af tre af hinanden uafhængige Præst-familier, som har levet i Dragør i 1700-tallet, men det er også den familie, som var mest trofast mod slægtsnavnet. Mens de to første slægter er uddøde omkring 1800, findes der efterkommere efter Jens Lauridsen Præst helt op i 1900-tallet.
Jens fik sig en ny kone, Kirsten Svendsdatter, efter pesten. I 1727 har Det kongelige Toldkammer inde i København fået kig på Jens. Man påstod herfra, at han i 1716 med sin båd havde indført 2 læster stenkul til Dragør uden at fortolde disse.
Men det var jo ikke så let at fremskaffe en toldseddel som bevis efter 11 års forløb. Jens bedyrede imidlertid i sin skrivelse, at kullene var indtaget i København, og at han her havde betalt told af dem. “At det er sandfærdigt, testerer jeg med min egen hånd så sandt hjælpe mig Gud og hans hellige ord”, sluttede han sit forsvar, og det måtte så stå til troende. Jens kunne imidlertid ikke skrive selv og måtte derfor nøjes med at prente et “I.L.” under sit af en skriver opsatte brev.
Jens og Kirstens datter Karen giftede sig med en skipper Søren Rasmussen fra Veddelev. Denne Søren overtog både huset og tilnavnet Præst.
Deres to sønner, Jens og Rasmus Sørensen Præst, blev begge lodser og var begge et par temperamentsfulde herrer. Jens var bosat på Badstuevælen 6 og druknede i 1805 sammen med sin søn og to andre lodser.
Rasmus var ugift og boede hjemme hos sin mor. Han blev senere lodsoldermand. Efter hans død blev huset overtaget af Jens Sørensen Præsts barnebarn. Slægten ejede således huset til slutningen af 1800-tallet.