Matrikel nr. 239-41
I slutningen af 1600-tallet boede her Pieter Gertsen og Maritje Jans samt hendes mor Anna Pietersdatter. De var alle fra Store Magleby.
Anna var enke efter en gårdmand Jan Claesen Boer fra Møllegade, og da alle hendes børn havde bosat sig i Dragør, var det naturligt for hende efter mandens død i 1694 at flytte hertil. Noget tyder på, at hun har beboet den vestlige ende ud mod Trein Jylmands Gang, matrikel nr. 239.
Pieter Gertsen blev sømand, men døde under pesten i 1711 ligesom sin svigermor. Maritje giftede sig derefter med en 16 år yngre skipper, Jens Svendsen, som efter hendes død i 1718 ægtede Gerdte Anders Nielsen Spillemand. Der blev således intet hus at arve for Pieter Gertsens søn Gert, men han fandt sig et hus i von Ostensgade ved sit giftermål i 1719.
Midt i århundredet ser det ud, som om huset er delt – hvornår det er sket er ikke til at sige, måske allerede ved Jens Svendsens andet giftermål i 1718.
I den vestre ende, Hollandsfed 4 (matrikel nr. 239) finder man således Peder Jensen Ullerups enke, Gerdte Hansdatter. Denne Peder Jensen har tidligere været gift med en datter af ovennævnte Anna Pietersdatter og Jan Claesen Boer, så der er måske tale om en arvelod.
Men Peder Jensens anden hustru Gerdte drev i sin enkestand en købmandshandel. Om det har været i huset her, er ikke til at sige. Man synes dårligt, at der kan have været plads.
Hun var datter af lodsen Hans Pietersen Wærth, Kongevejen 13 (den vestre ende), så måske var det hjemme i forældrenes hus, at hun havde sin virksomhed.
Den 20. juni 1766 fik hun kongelig bevilling til fortsat at handle med galanteri-, isen- og urtekram. At hendes købmandshandel har været en realitet, bekræftes af byens havneregnskaber, idet her i november 1767 har været en levering fra hende på 1 lispund grøn sæbe til muddermaskinen i havnen. I juni 1778 fik hun bekræftet sin bevilling til handel med snustobak.
Gerdte Hansdatter døde i 1786 og efterlod sig ingen arvinger. Hendes søster og svoger, Leudo Hansdatter og Jacob Tønnesen Friis, der havde haft hus i Wismarstræde, flyttede – formodentlig omkring 1770 – ind og boede hos hende.
Jacob havde været skipper i en periode, haft halvpart i den 13 læster store jagt “Haabet”, men siden var det gået økonomisk tilbage for ham. I 1771 blev han betegnet som matros, og ved folketællingen 1787 blev han anført som “yderlig fattig”. Leudo og Jacob havde kun en datter Marchen, som var godt gift med en skipper og boede i Lodsstræde 9, så hun havde ikke brug for dette hus. Måske har huset været udlejet i en periode efter Leudo og Jacobs død.
I begyndelsen af 1800-tallet var det nogle af jordemoderen madam Lyders børn, der overtog huset. Først Andreas Lydersen og efter hans død hans søster Trine (Trein) Lyders.
Andreas Lydersen fik styrmandseksamen i 1796. Samme år blev det – af byens nye foged Rasmus Bertelsen – nægtet ham at deltage i bjergningsarbejdet, fordi han ikke var født i Dragør og ikke havde betalt for “byens rettigheder”(3 rigsdaler for tilflyttere).
Den forrige foged, Jacob Bertelsen, kom ham til undsætning og forklarede, at han altid havde haft tilladelse til at deltage i bjergning, da han var søn af byens jordemoder, som i 1775 var kommet til Dragør med sine 8 små børn, bl.a. den da 3-årige Andreas.
I 1798 blev han gift med Gundil Lars Leimann og fik en del børn. Han døde i 1815 “af følgerne af drukkenskab, hvortil han i mange år har været forfalden.
Huset blev herefter overtaget af Andreas’ søster Trine Lyders gift i 1797 med matros Pieter Nielsen Dahlstrøm. Parret fik tre børn. Trine døde meget gammel i 1854.
Det blev Trines søsters dattersøn, matros Niels Jørgensen Aagerups enke, der overtog huset. Denne enke, der gik under navnet Trein Jylmand (eller Hjulmand), flyttede ind med sine to halvstore børn. Familien havde tidligere boet i Stettinstræde 4 hos hendes svigermoder.
Hendes rigtige navn var Trein Pieter Andreasen Skjænk og hendes slægt stammede fra Badstuevælen 16, hvor hendes farmor, Trein Pieter Hjulmand. havde boet. Det var hende, hun var opkaldt efter. Hun kom således til at lægge navn til den lille smøge, der løber langs hendes hus og forbinder Strandgade med Hollandsfed.
Treins datter, Ane Niels Jørgensen, blev gift med fisker Søren Jørgensen, og dette par overtog huset.
Inde ved siden af i den østre ende af huset, Hollandsfed 6 (matrikel nr. 240-41), Havde ovennævnte Jens Svendsen og Gerdte Andersdatter haft deres bopæl.
Jens Svendsen var som ungt menneske mellem de 25 dragørskippere, som med deres jagter i 1715 under Store Nordiske Krig blev tvangsudskrevet til troppetransport mellem Pommern og Rygen, hvor man skulle drive svenskekongen Karl den 12. ud af Stralsund. Det var en yderst strabadserende tur, der varede næsten et år og kostede de dragørske søfolk store lidelser i form af sult og kulde.
Jens og Gerdte efterlod sig kun en søn, Anders Jensen Spillemand, som blev skipper og etablerede sig i Skipperstræde 17. Efter deres død i sidste halvdel af 1750’erne blev huset overtaget af Hans Larsen Schiøtt og hustru Nele Anders Krabbe.
Nele stammede fra Strandstræde, mens Hans Larsen Schiøtt var københavner. Han var ifølge sørullen mådelig høj med mørkt hår, og han bar paryk, hvilket var lidt usædvanligt her i Dragør, men det kan være en skik, han kan have bragt med sig fra hovedstaden. Han var bødker af profession og ernærede sig hovedsagelig til søs, idet han sejlede på langfart – mest til Vestindien – med store skibe fra København.
I foråret 1772 havde han fået hyre hos sin svoger – Neles broder – skibskaptajn Cornelius Andersen Krabbe, der med sin familie havde bosat sig i Sundbyøster. Han var fører af den 96 læster store fregat “Sophie Christina” med en besætning på 16 mand, og turen gjaldt Skt. Croix på De Vestindiske Øer.
Af besætningen var de 6 mand fra Dragør. Foruden Hans Larsen Schiøtt som bødker var der 2. styrmand Henrich Pietersen fra Bodestræde 9 (gift med en søster til Cornelius Krabbes kone), 3. styrmand Svend Larsen Holte fra Kongevejen 19, kok Ole Haagensen Mørch fra Strandstræde 8 samt skibsdreng Søren Christensen Krag fra Nørregade.
Omkring 1. september 1772 ramtes skibet ved Skt. Croix af en kraftig orkan og gik på grund. Under de langvarige strabadser i forbindelse med bjergning af skib og gods pådrog besætningen sig en eller anden sygdom, som bevirkede, at de fleste af dem døde – i hvert fald både kaptajnen og alle folkene fra Dragør.
Nele Anders Krabbe sad tilbage med sønnen Lars Hansen Bødker, der blev styrmand, samt datteren Marchen Hansdatter, der med sine to ægtemænd – Jens Nielsen Finne og Jacob Nielsen Finne -senere overtog huset. Nele levede til 1794 og ernærede sig ved vævning.
Efter Jacob Nielsen Finnes død i 1811 blev Hollandsfed 6 overtaget af matros Poul Madsen med tilnavnet Wass. Han var en ungkarl fra Jylland, som skæbnen havde ført til Dragør, og han blev i 1806 gift med Karen Olsdatter fra Stettinstræde.
Nogle børn blev det til, inden Poul i 1815 druknede mellem Dragør og Kastrup. Det er formodentlig efter Pouls død, at Karen måtte afhænde den østre ende af huset, hvorved matrikelnr. 241 opstod.
Efter Karens død engang i 1850’erne blev hendes del af huset overtaget af hendes datter, Marchen Poulsdatter.
I den østre ende af huset var omkring 1815 flyttet en familie ind. Det var styrmand Anders Jensen Møller og hustru Johanne Jensdatter. Han var født i Skåne og kommet til Dragør med sine forældre, der slog sig ned i Wismarstræde 9.
Anders giftede sig i 1802 med Johanne, og de havde tre børn, da de flyttede ind på Hollandsfed, men allerede ved folketællingen 1834 var de flyttet igen, idet de da boede til leje på Badstuevælen 7, og det oplystes da, at Anders havde været syg i 3 år, og hun forsørgede ham ved at væve.
Denne del af huset blev herefter i de følgende 30-35 år beboet af et par enker og til sidst af almisselem Jens Nielsen Sundby. Det er formodentlig efter hans død, at matrikelnr. 241 bliver lagt ind under matrikelnr. 240, og hele huset nedrives og genopbygges.