Toldergade 4

Toldergade med Dragørgårds længe midt i billedet.
Toldergade med Dragørgårds længe midt i billedet.

Gården hedder Dragørgård og kan også føre sin historie tilbage til 1500-tallet.

Det første kendte skøde er dog først fra 1695, hvor Jan Jansen Draker, der i 1662 var foged i Dragør, overlader halvdelen af gården til sin søn Tønnis Jansen Draker – eller ”Tønnes i Gården”, om han blev kaldt. Tønnes blev også foged i Dragør fra 1716 til 1737.

Til gården hørte to haver, en lille eng nord for byen, langs den nuværende Strandstien, en part jord i Maglebylille, et hus på Saltholm, en lille båd, hummerruser, sildegarn og åleredskaber, så ud over gårdens drift, drev man altså også fiskeri.

Fritz Julius Madsen (midt i billedet) omgivet af sin familie på trappen til Dragørgård. Foto ca. 1892.
Fritz Julius Madsen (midt i billedet) omgivet af sin familie på trappen til Dragørgård. Foto ca. 1892.

Dragørgård bliver i 1867 solgt til dyrlægen Frits Julius Madsen. Han har givet navn til villavejen F. J. Madsensvej nord for gården, var løjtnant og veteran fra krigen i 1864.

Madsens søn Victor overtog driften i 1910, men ved lufthavnens udvidelse i 1921 blev det meste af jorden eksproprieret.

Det store markstykke ved Dragør Lund blev solgt til Jacob Svendsen fra gården Peters Minde i Lodsstræde. Stuehuset er fortsat beboelse, og i en lille tilbygning ud mod Toldergade er der farvehandel.

Dragørgårds stuehue set fra Strandstien 2016. Foto: Henning Sørensen.
Dragørgårds stuehue set fra Strandstien 2016. Foto: Henning Sørensen.

Hvor udlængerne lå, ligger i dag Dragør Bio samt nogle lejligheder. Svinehus og mødding er nedlagt og lå, hvor Jan Timanns Plads er i dag.

Bomærket fra Dragørgård sidder i Dragørs borgmesterkæde.
Bomærket fra Dragørgård sidder i Dragørs borgmesterkæde.

Se flere billeder af Dragørgård på Arkiv.dk

Scroll to Top