Den ældste del af huset kan stamme helt tilbage fra 1682.
Huset er, som noget lidt usædvanligt for Dragør, opført i bindingsværk. Tidligere var det kalket over.
I løbet af 1700-tallet blev bygningen udvidet flere gange og i 1810 blev den omtalt som ”Byens Sejlmager- og Materielhus”. I stueetagen var der dels beboelse, dels pakhus. På 1. sal var der sejlmagerværksted.
Dragørs bjergningsvæsen holdt til her. Bjergerne hjalp skibe, der var gået på grund i Øresund, ved at bjerge deres last over i mindre både og pramme. Så blev det grundstødte skib lettere, og kunne komme videre.
Da huset blev brugt af bjergningsvæsenet, var der på taget et lille udkigstårn, hvorfra man kunne holde øje med grundstødte skibe i sundet. Tårnet blev fjernet i 1914.
I bygningen har der været mødelokale for Dragør Byforstanderskab (datidens kommunalbestyrelse), indtil Dragør Kommune fik sit rådhus på Stationsvej 5 i 1914.
Efter i en periode at have været værksted, overtog Dragør Museum huset i 1932 efter en gennemgribende restaurering.
Det er også blevet renoveret i flere omgange siden da, og senest i 2020.
Husets snoede skorsten har næppe haft en egentlig funktion, men er en form for udsmykning. Skorstenen er fra slutningen af 1800-tallet, og formentlig bygget af murermester R. P. Guldborg.
På sydsiden af huset lå indtil i 1930’erne en tilbygning, hvor der var et værksted for en savskærer. Denne bygning blev flyttet til Vestgrønningen 1.
Fordyb dig i historien:
Læs Poul Dichs udførlige beskrivelse af husets bygningshistorie.
Læs om Dragør Museum.