Kinkelgård brændte ned under den stor ildebrand i Store Magleby landsby i 1809, men i modsætning til mange af de andre gårde der brændte, var den ikke forsikret.
Hendrich Dirchsen Brygger, som ejede gården, gav dog ikke op, men startede straks genopbygningen. Det gik langsomt, og først i 1816 rejstes den 3. længe. Hendrich døde senere i 1816 af en ondartet nerve-feber.
Gennem resten af 1800-tallet gik gården flere gange i arv. Så blev der udarbejdet udførlige bestemmelser om, hvordan den ældre generation kunne på ”aftægt” hos den yngre. Sidde aftægtskontrakter er bevaret for eftertiden.
Marchen Siebrandts aftægtsaftale lyder på: 4.000 rigsdaler samt ”undertag” beregnet til 2.000 rigsdaler. Undertaget betyder fri beboelse, kost, lys, varme, vask, medicin og opvartning i tilfælde af sygdom samt en rigsdaler om ugen. Var hun utilfreds med forplejningen, skulle hun have 75 rigsdaler i kvartalet.
Desuden havde Marchen ret til kørsel og en hæderlig og anstændig begravelse. Gæstelisten og indkøbssedlen til hendes begravelse eksisterer stadig. Det blev en stor begivenhed med mange deltagere.
1923 overtager Peter Jan Petersen gården efter sin far. Peter Petersen var sognefoged, og det nævnes, at han viede 150 par i sin dagligstue.
Han var meget interesseret i lokalhistorie og deltog i udarbejdelsen af bogen ”Hollænderbyens gårde”.
