Gadegrund, matrikel nr.183
Måske var det Thorkild Erichsen og hustru, som boede her. De levede begge til begyndelsen af 1730’erne uden at efterlade sig arvinger.
Og måske var det deres hus, som blev overtaget af Cornelis Knudsen og hustru Trein Haagensdatter, der var blevet gift i 1733 og formodentlig boede her til engang i 1760’erne.
I 1780’erne var huset beboet af murermester Christian Ludvig Wordinger og hans tre koner. Familien boede her også i 1800-tallets første halvdel.
Engang i århundredets sidste halvdel blev huset nedrevet og grunden udlagt til gadeareal.