Pieter Pietersen Svart er den første beboer, det er muligt at lokalisere i dette 6 fags hus. Han var født på Frederiksberg omkring 1711 og blev i 1735 gift med en dragørpige, Ahf Claes Jansen Boer fra Von Ostensgade 24.
Pieter var indrulleret matros, dog kun halvbefaren, og han ses ikke at have været udkommanderet, men det har da givet ham lidt småskillinger at stå til rådighed foruden retten til i ny og næ at deltage i bjergningsassistancer, der også af og til kunne kaste en slat penge af sig.
Hans hovednæringsvej har imidlertid været at virke som slagter. Det var en beskæftigelse, som mange folk fra Frederiksberg – som Pieter jo kom fra – og Vesterbro havde forstand på. Navnet Svart har han også bragt med sig fra Frederiksberg. Man må formode, at han har taget sig af slagtning af de grise, som en del af dragørerne havde fået plads til i deres beskedne gårdsrum. Måske har han også udført slagtninger på gårdene i Store Magleby.
Ahf og Pieter fik fire børn – heraf tre sønner – som nåede frem til voksenalderen. To af sønnerne tog tilnavnet “Slagter” – lodsen Pieter P. Slagter og styrmand Jan P. Slagter. Kun mellemste søn, matros Claes P. Svart, beholdt slægtsnavnet. Det dukkede imidlertid op igen i de følgende generationer.
Pieter døde i 1770, mens Ahf levede til 1791. På sine gamle dage boede hun i Skipperstræde 12 hos sin ældste søns familie.
Det blev yngste søn, Jan Pietersen Slagter, som overtog huset i Blegerstræde. Han var i 1772 blevet gift med Karen Andersdatter, som stammede fra Bymandsgade 30.
Der blev født 4-5 børn i familien, der var meget præget af fattigdom. Jan døde i 1790, hvorefter Karen måtte hutle sig igennem som almisselem. Hun flyttede snart til Von Ostensgade 10, hvor hun kom til at bo til leje med sine børn.
Den ældste søn, Pieter Jansen Slagter (f. 1774) var blind. Det skulle han være blevet som barn efter et angreb af kopper. I 1802 var der en ældre skånsk tjenestepige på “Dragørgård”, som giftede sig med ham af medlidenhed.
Men Pieters liv fik snart en sørgelig ende, idet han blev ramt af en kanonkugle, som et engelsk krigsskib under urolighederne i 1807 affyrede ind mod Dragør – “kuglen kom og slog ham baghovedet i stykker”.
Efter at Karen Andersdatter var flyttet bort, blev huset overtaget af bagersvend Hans Madsen, gift i 1796 med Pernille Pedersdatter. Det var et par yngre mennesker, der ikke var her fra sognet. De var i 1787 begge ansat hos bager Jacob Jansen i Lybækstræde 1. Ud over at være bager, havde han også et par andre “kasketter”. I 1801 benævntes han som gørtler, og da han døde i 1826 blev han tituleret som urmager.
Der blev født en del børn i huset. En søn, Mathias, druknede. Nogle døtre finder man gennem 1800-tallet som ugifte tjenestepiger rundt om i byen, men datteren Dorthe blev boende i huset med sin ægtemand, vævemester Wilhelm Wiil, og deres søn, Mathias Wiil overtog senere huset.
I 1916 blev ejendommen erhvervet af kunstmaleren Christian Mølsted fra nabohuset. Han nedrev den, og på grunden byggede han sig et atelier.