Matrikelnr. 119a
Den første beboer må være Asmus Haagensen, som engang i 1730’erne her fik udvist en byggeplads til et 7 fags hus.
Han var født i 1694 i Strandstræde, blev sømand i sine unge år og opholdt sig vistnok en tid i Holland. I april 1733 blev han sat af ude i Øresund fra et skib, der kom fra Amsterdam og er formodentlig kommet ind til Dragør med en af de lokale både.
Asmus havde gode sager med i sin skibskiste – 36 pund te, 8 pund kaffe samt en del porcelæn, som han måtte betale 8½ rigsdaler i told af. På dette tidspunkt var han bådsmand og gift med Leisbeth Abrahamsdatter. De havde en datter med det hollandsk klingende navn Druyke.
Leisbeth Abrahamsdatter var formodentlig datter af den matros, Abraham Pietersen af Amsterdam, som i 1738 kom til Dragør med et “hollandsk tømmerskib” og ilandbragte 12 gros tobakspiber og 24 “knyttede bådsmandshatte”.
Måske drejer det sig om de flosshatte, som brugtes af mændene i Store Magleby og som der må have været et latent marked for.
Det forlød, at Abraham Pietersen tidligere havde boet her, men nu med kone og barn var flyttet til Amsterdam. Med tilbage udførte han 1 skippund (159 kg) røgede flæskesider.
I midten af 1740’erne havde Asmus Haagensen nogle kontroverser med sin nabo, Pieter Jan Theisen, på Jens Eyberts Plads 3. Den stod på i et par år og drejede sig om en strimmel jord imellem deres huse. Dette smalle jordstykke tilhørte Asmus Haagensen, som benyttede det som en smutvej ud på Jens Eyberts Plads.
Pieter Jan Theisen hævdede imidlertid, at det var hans, og lagde alle mulige hindringer i vejen for sin nabo. Først efter flere irettesættelser fra amtmanden faldt han til ro.
Asmus Haagensen blev i en periode skipper, for i begyndelsen af 1750’erne havde han galeothen “Store Jacob” på 22 læster. Han var en af de første, der meldte sig ind i Københavns Skipperlav, da dette omkring 1749 begyndte at rasle med sablerne over for de emsige søfolk i Dragør, som man frygtede for skulle tage næringen fra de københavnske skippere.
I 1742 havde Asmus sammen med to andre dragørere bjerget et forulykket og forladt fartøj i Køge Bugt, hvilket indbragte byen 1.800 rigsdaler i bjergeløn.
Året efter kom han dog i miskredit hos byforstanderskabet, fordi han på eget initiativ efter en bjergningsauktion havde fragtet noget gods ind til København og delt fortjenesten mellem sig og sine medhjælpere. Ifølge byforstanderne skulle byens kasser have haft procenter af denne fortjeneste. Amtsforvalteren bakkede imidlertid Asmus Haagensen op, idet han konkluderede, at dette intet havde at gøre med bjergningsvedtægten – byen havde allerede fået sine procenter.
Asmus var tilsyneladende en foretagsom mand. Alligevel har det ikke været muligt at finde noget om hans sejladser. Man finder ham ikke blandt de lokale brændeskippere, og tilsyneladende sejlede han heller ikke som skipper på et københavnsk fartøj.
Men måske kunne man forestille sig – og dette kan kun blive gætteri – at han levede af at handle med hollandske varer, som konens familie i Holland skaffede, og andre dragørskippere fragtede hjem til Amager.
Der var f.eks. skipperne Pieter Nielsen Wochmann og Svend Jansen, som af og til sejlede til Amsterdam.
Varesortimentet kunne være diverse beklædningsgenstande til både mænd og kvinder, som der må have været et oplagt marked for i Store Magleby. Det kunne også være porcelæn af ostindisk og hollandsk tilvirkning samt hollandske vægfliser, som har været enormt populære på det sydlige Amager, foruden krydderier og andre ostindiske varer. Men som sagt – dette er gætteri.
Hertil kan man forestille sig, at han har haft behov for et godt udhus til opbevaring af varer, men på grund af sin kværulantiske nabo mod øst har der næppe været plads til et sådant på grunden. Han har da entreret med sin nabo mod vest og købt et mindre jordstykke af ham. Her har han opført det lille hus, som senere blev til matrikelnr. 118.
Asmus Haagensen og hustru havde en datter Druyke Asmusdatter, født omkring 1723, formodentlig i Holland. Denne datter blev 1743 gift med skipper Christen Knudsen og bosat i Chr. Mølstedsgade 4.
Efter Asmus Haagensens død i 1764 fik hans enke naboproblemer med den nye ejer i Chr. Mølstedsgade 10. Det drejede sig om en “brændelude” (udhus, matrikelnr. 118), som Leisbeth Abrahamsdatter insisterede på at være ejer af, og som schouten havde solgt til hendes nye nabo, Knud Rasmussen Leth. Amtsforvalteren kom til Dragør for at mægle i denne nabostrid.
Læs mere om denne bygning under Chr. Mølstedsgade 10, matrikel nr. 117.
Efter Leisbeth Abrahamsdatters død i 1769 var ingen af hendes arvinger i stand til at overtage den 7 fag store ejendom. Den blev derfor omkring 1771 solgt til nygifte skipper Gert Pietersen Lars fra Blegerstræde 1. Da naboparret på Jens Eyberts Plads 3 døde i midten af 1770’erne, og der ingen arvinger var, købte Gert Pietersen også denne fløj og lagde den til sin beboelse.
I 1793 fik han sin ejendom indtegnet til brandforsikring, og den bestod da af Asmus Haagensens lange en-etages længe på 8 fag, tilbygget en lille to-etages fløj i den østre ende. Man må formode, at den nord-sydgående fløj, som naboen Pieter Jan Theisen havde beboet, da var reduceret til udhus, og derfor ikke værd at assurere. Landinspektør Lyngbye har imidlertid medtaget den på sit 1811-matrikelkort. Hvornår den er blevet nedrevet, vides ikke.
Gert Pietersen var som sagt skipper. I 1779 sejlede han med sin jagt “Svanen” på 19 læster og i 1796 var det jagten “Cornelia”, der var hans fartøj.
Han og hustruen Trein Theisdatter efterlod sig ingen arvinger. Han døde i 1817, mens hun levede til 1829. Efter hendes død blev ejendommen i 1831 delt i to beboelser.
Den vestre ende på 4 fag (Chr. Mølstedsgade 12, matrikelnr. 119a) blev overtaget af Jens Larsen Døjringe, som må formodes at stamme fra en landsby på Midtsjælland. Han var som artillerist under Englandskrigen havnet i Dragør. Som 38-årig giftede han sig i 1815 med den jævnaldrende dragørpige Johanne Jens Skrædders, der var født på Kongevejen 25, men som tidlig forældreløs kom i pleje forskellige steder i byen.
Jens og Johanne fik ingen børn. Han ernærede sig som arbejdsmand.