Matrikel nr. 117 og 118
Ifølge en beboerliste fra 1759 skulle dette være tolderen Mathias Haugkes ejendom på 9½ fag, der ligger her. Man kan næsten ikke tro på det, når man ved, hvor hårdt plaget den arme tolder har været økonomisk set igennem hele sin embedstid.
Huset må være opført omkring 1733-34, hvilket var ganske kort tid, før Haugke havde en “smuglersag” på skipper Dirch Pietersen Major, hvis far, skipper Pieter Pietersen Major havde lånt Haugke 350 sletdaler med pant i hans hus.
Pieter Major benyttede derfor denne anledning til at opsige dette lån, og han lagde sag an mod Haugke, der i april 1736 blev dømt til at betale sin gæld inden 14 dage. Dette kom Københavns Toldkammer for øre, og herfra foreslog man Rentekammeret, at den kgl. kasse kunne låne Haugke de 350 sldl., så han kunne komme ud af denne penible situation og udløse panthaveren P. Major.
I årene efter at Haugke var gået på pension – d.v.s. i 1750’erne – foretog amtsforvalteren et årligt syn på, om Haugkes hus var vel vedligeholdt.
Haugke døde i februar 1761. Hans kro eller værtshus, der blev etableret i 1721, har næppe ligget her – et kvalificeret gæt er en beliggenhed i Strandstræde langs Fiskergangen (matrikel nr. 317).
Denne ejendom blev solgt en uge efter Haugkes død til Theis Larsen Tækker. Derimod er det formodentlig schouten Jacob Bacher, der har købt hans hus i Chr. Mølstedsgade – ikke for selv at bo her, men enten med udlejning eller videresalg for øje.
I november 1765 købte skipper Knud Rasmussen Leth ejendommen Chr. Mølstedsgade 10 med en på grunden stående “brændelude” (udhus, matrikel nr. 118).
Sælgeren var som nævnt schouten, hvilket burde garantere for, at alt var gået forskriftsmæssigt til. Men omkring denne brændelude opstod der problemer, idet nabokonen i nr. 12 (Asmus Haagensens enke, Leisbeth Abrahamsdatter), påstod at den var hendes og spærrede ham adgangen til den.
Knud Leth beklagede sig derpå til schouten – hele to gange. Der skete imidlertid intet på trods af, at schouten havde lovet at komme til Dragør. Til sidst svarede denne, at han ikke ville være mellemmand i denne sag – den måtte de selv afgøre indbyrdes.
Knud Leth så ingen anden udvej end at beklage sig til amtmanden over den behandling, han havde fået af schouten – at han havde solgt ham noget, han ikke havde rettighed til. Som sædvanlig blev amtsforvalteren sent til Dragør som en anden problemknuser.
Efter at have sammenkaldt de implicerede parter, fik han bragt et forlig i stand: Schouten skulle betale Asmus Haagensens enke 20 rigsdaler – til gengæld skulle hun beholde bygningen, men dog være forpligtet til at flytte den samt rydde grunden med henblik på, at den kunne overtages af Knud Rasmussen Leth.
Men således kom det tilsyneladende ikke til at gå. Efter Leisbeth Abrahamsdatters død i 1769 ser det ud til, at det er hendes børnebørn, der har arvet stedet, og den ældste datterdatter, Maria Christensdatter, kommer til at bo her til sin død i 1805, hvorefter huset overtages af hendes søster og svoger, Ole Andersen Broder.
I 1818 står Ole Broder stadig som ejer, men stedet er betegnet som en husplads. På et tidspunkt er denne husplads blevet overtaget af ejeren af Chr. Mølstedsgade 10.
I dag ligger her en halvtagsbygning, der er indrettet til udhus og garage.
Men tilbage til Knud Rasmussen Leth. Han var født i 1737 henne i Strandgade 12, blev 1755 udkommanderet på orlogsskibet “Fyhn” til et togt til Algier, hvor man skulle aflevere presenter for at sikre sig, at danske handelsskibe kunne sejle uforstyrret gennem Middelhavet.
Togtet varede 5 måneder. I februar 1756 tog han styrmandseksamen. Alligevel blev han udkommanderet med orlogsskibet “Hvide Ørn” til Flekkerø i Norge for at deltage i en fælles manøvre med den svenske flåde.
I 1757 blev han kommanderet med orlogsskibet “Island” til Middelhavet og Konstantinopel for at konvojere danske handelsskibe. Det var et togt, der varede 1½ år, og mandskabet blev ramt af sygdom – 9 søfolk fra Amager kom aldrig hjem. Men det gjorde Knud dog, og formentlig havde han nu fået nok af orlogslivets strabadser. 3 uger efter sin hjemkomst gjorde han brug af sin styrmandseksamen og overgik fra hovedrullen til den mere fredelige aparterulle.
Han giftede sig i 1764 med Leudo Pieter Bødkers fra Kongevejen 4. Kun to af deres børn – Jacob og Ane – nåede frem til giftealderen. I 1765 fik han borgerskab som skipper i København.
Fra 1767 og frem finder man ham som skipper på forskellige københavnske fartøjer. Omkring 1785 blev han tilknyttet den dragørske reder Pieter Jensen Mørchs rederi som kaptajn på galeasen “Unge Pieter” med sejlads til Danzig, Kristiania og Amsterdam.
I 1787 gjorde han to rejse med galeasen “Ulrica Elisabeth” til Marstrand og Bilbao, men herefter findes der ingen oplysninger om hans færden. Man må formode, at han er omkommet til søs – måske er “Ulrica Elisabeth” forlist på sejladsen til Bilbao.
Sønnen Jacob Knudsen Leth fik i 1793 bevilling til at drive kro, som blev begyndelsen til “Dragør Kro” (Strandgade 30). Datteren Ane boede hos moderen, indtil hun efter sit giftermål med lodsen Hans Rasmussen Lytken flyttede hen på Badstuevælen 8. Det må være her omkring dette tidspunkt, at huset blev solgt. Leudo Pietersdatter, der først døde i 1820, er formodentlig flyttet hen til sin datter.
Huset blev da overtaget af skipper Jan Palmsen Palm og Grith Jan Major. De nåede lige at blive gift inden hun 3 dage senere nedkom med en søn, der dog døde samme dag.
Jan Palmsen døde allerede i 1809, og i 1813 giftede Grith sig med skipper Niels Crillesen Rasmus – en søn fra nabohuset nr. 8. Denne familie boede her til 1823 og efterfulgtes af skipper Jacob Cornelius Bertelsen, hvis efterslægt boede her til langt ind i 1900-tallet.