Husets beboere i 1700- og 1800-tallet
Den første beboer her må være Joen Pedersen Boer.
Han stammede fra Von Ostensgade 24-26, og navnet Boer havde han taget fra sin mors første mand.
Han var i 1751 blevet gift med Trein Jansdatter og i 1759 som enkemand med Anne Jansdatter. Da de to koner var kusiner, måtte Joen løse kongebrev hos biskoppen.
Joen var skipper på jagten “Fortuna” på 6 læster. Da han led af tarmbrok, var han uegnet til orlogstjeneste.
I 1759 var huset på 7½ fag. Her blev i disse år født 12 børn, men døden høstede broderparten – kun tre nåede frem til voksenalderen. En datter blev gift og bosat i Vognmandsgade, mens de to andre – en søn og en datter – forblev ugifte og beholdt barndomshjemmet efter Joens død i 1781.
Sønnen Pieter Joensen Boer stod herefter som husets ejer, hvor han som sagt boede med sin søster Anne. Han tog styrmandseksamen i 1771.
I 1787 havde de to søskende lejet en del af huset ud til enken Grith Pieter Strømberg og hendes voksne datter. Hvornår Pieter Joensen Boer er død, vides ikke.
Måske er han omkommet til søs i begyndelsen af 1800-tallet. Hans søster Anne døde i 1808, og herefter er huset blevet overtaget af skipper Anders Olsen Broder, gift med Sas Pieter Pietersen Pouls.
Forinden havde parret boet hos hans forældre i Chr. Mølstedsgade 4. De havde sat syv børn i verden, da de begge døde i sommeren 1815 med 3 ugers mellemrum.
Blegerstræde 3 blev derefter erhvervet af Ole Pedersen Magleby, som også brugte tilnavnet Schmidt efter sin mors familie. Han var født på Badstuevælen 7 og var gift med Anne Hans Jensen Snedker.
Ole var lods, og under Englandskrigen indgik han i roflotillens mandskab. 9. juni 1808 deltog han i træfningen i Flinterenden, hvor en engelsk orlogsbrig, “The Turbulent”, blev erobret foruden fem handelsskibe. 20. oktober samme år var han med i angrebet på det engelske linieskib “Africa” – en kamp der kostede mange døde og sårede.
Blandt de sårede var “lodsen Ole fra Dragør”, hvilket gav ham nogle måneders ophold på Kvæsthuset.
Tre døtre og en søn blev voksne. Datteren Gerdte Ole Magleby, gift med kaptajn Claus Jensen Bødker, overtog huset, mens hendes to ugifte søskende blev boende.
Gerdte og Claus’ datter Neel blev gift med en skibstømrer Jens Andreas Jensen. De fik to sønner, hvoraf den ene – Lauritz Jensen var født døv. Han kom som voksen i skomagerlære henne i Strandstræde 32 hos den døvstumme skomager Jens Peter Petersen, hvis hustru, Ane Ole Magleby, og søn Johan også var døvstumme.
Denne Ane Ole Magleby var langt ude i slægt med Lauritz’ mor, Gerdte Ole Magleby, idet de var halvkusiner, så måske har der været et gen i den maglebyske slægt, som var årsag til, at nogle af dens medlemmer blev født døve.