![Langhøjgård 1880. Langhøjgård 1880.](http://www.dragoerhistorie.dk/wp-content/uploads/2020/12/b5222.jpg)
De hollandske indvandreres efterkommere i Store Magleby fik en særlig ret til at gifte sig kort efter en ægtefælles død. Driften af en hollændergård krævede nemlig både mand og kone. Manden var i marken og konen i haven, i husholdningen og på grønttorvet i København, for at sælge grøntsagerne.
![Gårdspladsen på Langhøjgård, ca. 1907 Gårdspladsen på Langhøjgård, ca. 1907](http://www.dragoerhistorie.dk/wp-content/uploads/2020/12/b6702.jpg)
Retten til som enke at gifte sig hurtigt ser, man tydeligt benyttet på Langhøjgaard, hvor nye giftermål følger kort tid efter dødsfald. Det starter tilbage i 1787 og fortsætter på den måde indtil begyndelsen af 1900-tallet.Foran gården i Møllegade finder man stadig den gamle mødding samt svinehuset med bomærket i gavlen.
Enkelte andre steder i landsbyen finder man også de små svinehuse, ofte med andet indhold. Bl.a. ved siden af gården på Kirkevej 9 og på sydsiden af Nordgård.
![](http://www.dragoerhistorie.dk/wp-content/uploads/2020/12/Møllegade-08-09-04-15-02-RED.jpg)
Langhøjgård drives ikke længere som landbrug og bygningerne har fået nye anvendelser.
![Langhøjgårds bomærke er formentlig dette, der sidder i Dragørs borgmestekæde. Langhøjgårds bomærke er formentlig dette, der sidder i Dragørs borgmestekæde.](http://www.dragoerhistorie.dk/wp-content/uploads/2020/12/17-Langhøjgaard-måske-RED.jpg)