Husets beboere i 1700- og 1800-tallet
Jan Jacobsen Kramer og Grith Arian Sybrandtsen blev gift i 1685 og havde tidligere været gårdejere i Store Magleby, men i 1690’erne flyttede de fra en gård beliggende omkring Møllegade/Søndergade. Formodentlig var de de første beboere i huset her.
I ægteskabet var der en søn Adrian, der blev lods samt to døtre, Nele og Ahlt. Efter Jans død i 1712 giftede Grith sig med lods og enkemand Simon Stephensen, der tidligere havde boet i Zytfensgade.
Simon Stephensen havde deltaget aktivt i Store Nordiske Krig som lods på orlogsflåden.
I 1715 var han lods og overstyrmand på orlogsskibet “Justitia”, da det sammen med 5 andre fartøjer blev forfulgt og beskudt af 14 svenske orlogsskibe op gennem Køge Bugt og Øresund, indtil de kunne komme i sikkerhed i Drogden.
Efter Griths død i 1736 giftede Simon sig med en udensogns kvinde, Johanne Torstensdatter. Simon døde 2 år senere, hvorefter Johanne giftede sig med naboen Mads Asmussen og flyttede derind.
Grith og Jan Kramers yngste datter, Ahlt, der i 1732 var blevet gift med Niels Pedersen Tysk, overtog huset. Men da Mads Asmussen døde barnløs, overtog Ahlt og Niels også dette hus, som blev lagt til deres.
Næste ejer var deres søn, styrmand Jan Nielsen Tysk, gift med Leisbeth Pieter Wochmann fra Badstuevælen 12.
Dette par fik ingen børn. Jan sejlede skiftevis som styrmand og matros med forskellige dragørskippere på den sydlige østersøkyst.
Efter Jans død i 1806 arvedes huset af en niece til Leisbeth, Neel Christoffer Walløe, gift med skipper Jan Dirchsen Tysk. De udlejede en del af bygningen til skipper, senere lods, Hans Lytken, som omkring 1819 købte den vestre ende af huset, hvorved genopstod Badstuevælen 8 og 10.
Efter at Neel Walløe var blevet enke, giftede hun sig i 1818 med en 9 år yngre sømand, Crilles Gertsen Bager, fra Store Magleby. Han havde været meget langt omkring i verden og har senere skrevet om sine oplevelser.
Disse erindringer kan man læse på Dragør Lokalarkiv. Men hans ægteskab med Neel var meget dårligt, selv om han næsten altid var ude at sejle. I januar 1821 søgte han om skilsmisse fra hustruen, der altid havde været “koldsindig og vranten” imod ham.
Kort tid efter kom han til skade med sin hånd og blev uarbejdsdygtig som sømand. Han blev nu skomager i Store Magleby, hvor hans søster og svoger tog sig af ham.
Neel solgte i 1822 huset og boede siden til leje forskellige steder i Dragør. Hun ernærede sig som spindekone.
Det må være hos Neel, at størsteparten af de såkaldte “Engleskeer” har ligget (se også under Badstuevælen 12). Det er en samling særprægede hollandske sølvskeer, som har tilhørt jordemoderen Marchen Albertsdatter, der var Neels oldemor.
I dag findes de spredt rundt omkring, hovedsagelig hos efterkommere af Crilles Gertsen Bagers søskende. Man kan forestille sig, at Crilles har overtaget disse skeer ved den bodeling, som han og Neel må have foretaget i anledning af deres skilsmisse.
Da Crilles ingen børn havde og aldrig giftede sig igen, er de tilfaldet hans søskende. Et eksemplar af en sådan Engleske findes på Amagermuseet, mens Nationalmuseet har et par stykker.